Job Opportunities in Denmark


September 13, 2024

Aarhus Kommune

Egå

OTHER


Pædagogisk leder til Den integrerede Institution Annekæret

Anekæret søger en fagligt velfunderet og visionær pædagogisk leder fra 01.12.24 eller snarest derefter.
I Annekæret står du i spidsen for en erfaren, engageret og samarbejdende personalegruppe, og du bliver en del af et stærkt lederteam i Skæring Sølyst dagtilbud. Du skal fortsætte udvikling af læringsmiljøerne i Annekæret med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan.
Lige nu arbejder vi med Dagtilbud for alle, der står på skuldrene af, Stærkere læringsfællesskaber og Børn og Ungepolitikken i Aarhus kommune.

Om os
Annekæret er en velfungerende integreret institution med 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Vi har en stabil og ansvarsfuld personalegruppe med 6 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 3 medhjælpere – og en ressourcestærk forældregruppe, som bidrager og involverer sig.
Vi er funktionsopdelt og lægger vægt på at have fælles aktiviteter mellem børnehaven og vuggestuen i det daglige.
Vi bestræber os på at være nærværende voksne, der tager lederskab og ansvar for relationer. Vi sørger for en struktureret hverdag med anerkendelse og engagement. Gennem leg og aktiviteter i blandt andet mindre grupper sørger vi for, at det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået - samtidig med, at vi i fællesskab når alle børn. Vi skaber rammerne for, at alle børn trives, er opsøgende og nysgerrige med mod på at udforske legens rammer og muligheder.

Vores pædagogik tager udgangspunkt i anerkendelse, relationer, respekt og glæde. Vi bestræber os på ligeværdig dialog med stor respekt for det enkelte barn. Vi støtter op om venskaber og relationer børnene imellem.
Vores lokaldistrikt er kendetegnet ved, at forældrene er meget engagerede og bakker op om Annekæret både i det daglige, og når vi har vores årlige traditioner. Der er et aktivt forældreråd som samarbejder godt med medarbejderne og leder. Vi har et godt samarbejde med vores lokale skole, Skæring skole.
Skæring-Sølyst Dagtilbud består af 11 institutioner og en dagplejeafdeling.
Du bliver en del af et lederteam, hvor vi er lærings- og omstillingsparate. Vi tør dele både det, vi lykkes med og det, der udfordrer. I ledelsesgruppen er der gensidig tillid, og vi hjælper hinanden med stort og småt. Vi lægger vægt på at støtte, sparre og udfordre hinanden, så vi udvikler os og trives i lederrollen. Alle har en fast makker og en mindre sparringsgruppe, som står til rådighed for faglig sparring.

For at sikre, at du kommer godt fra land, får du ved ansættelsen tilknyttet en mentor fra lederteamet.
Om jobbet
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis i institutionen. Din primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene gennem klare mål, organisering af arbejdet og faglig sparring og feedback til dine medarbejdere gennem processer og deltagelse i praksis i afdelingen.

  • Du skal stå i spidsen for en tydelig sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fagligheden og børnene i fokus.
    Lige nu arbejder dagtilbuddet og Annekæret med ”Dagtilbud For Alle” (Bredere børnefællesskaber). Det sker med tæt sammenhæng til de data, vi har fået ved det lovbefalede tilsyn og de overordnede målsætninger i læreplanen.
  • Du fortsætter arbejdet med at forankre Stærkere Lærings Fællesskaber og vores styrkede læreplan med øje for børnenes læring, trivsel og udvikling i læringsmiljøerne i Annekæret.
  • Du understøtter vores struktur i hverdagen ud fra en velfungerende mødeplan og effektiv koordinering af opgaver med blik for husets samlede ressourcer og sikre stabil drift.
  • Du skal samarbejde med forældre – i dagligdagen, i forældrerådet og gennem klar og tydelig information og kommunikation.
  • Du har ansvar for vedligeholdelse, økonomi og drift af institutionen inden for den givne ramme. Du får hjælp af vores dygtige administration og tekniske fællesskaber.
  • Du er aktiv i dagtilbuddets ledergruppe. Sammen arbejder vi for et stærkt fagligt fællesskab med hele lokaldistriktet og støtter hinanden i ledelsesopgaven.
Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har en stærk pædagogisk faglighed og et tydeligt børnesyn, som du kan omsætte i ledelse og udvikling af den pædagogiske praksis med afsæt i det, vi allerede gør
  • har overblik og er struktureret – også i en travl hverdag
  • er synlig og nærværende. Du møder andre i øjenhøjde og skaber tillid
  • kan uddelegere og følge op på opgaver
  • arbejder transparent, er inddragende, motiverende og nærværende
  • har gode kommunikative evner og kan anvende digitale redskaber
  • er nysgerrig på vores kultur, garant for et godt arbejdsmiljø og ser kvaliteten i at skabe succes gennem andre
  • har blik for økonomi og administrative opgaver
Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6 års området.
Måske har du ledelseserfaring eller længerevarende erfaring med opgaver der giver dig potentialet til at træde ind i lederrollen, fx som vejleder, fagligt fyrtårn, konsulent eller lignende.
Det kan være at du er i gang med en lederuddannelse og ellers har du lyst til at gå i gang med en.

Du kender til eller kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, Share Point, Chromebook og Outlook.


Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Børn og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)
Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge os, kan du kontakte dagtilbudsleder Erik Heltoft på telefon 51575758

Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 504.000 kr. ekskl. pension mm. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi håber du kan begynde den 1. december eller snarest herefter
Vi glæder os til at høre fra dig
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 8. oktober. Den 10. oktober udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 22. oktober fra kl. 9.30. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest samt personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå den 23. - 25. oktober og aftales med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 29. oktober fra kl. 10.00.

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 9, 2024

Frederikshavn Kommune
Pædagogiske leder til Børnehuset Brolæggervej, Sæby

Sæby

OTHER

View Details

September 9, 2024

Frederikshavn Kommune
Pædagogisk leder til Voerså Børnehus

Sæby

OTHER

View Details

September 9, 2024

Billund Kommune
Pædagogisk assistent / pædagogmedhjælper søges

Billund

OTHER

View Details

September 12, 2024

Københavns Kommune
Dygtig pædagogisk konsulent til spændende og fagligt udfordrende job som tilsynsførende indenfor specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen

København

OTHER

View Details

September 10, 2024

Aalborg kommune
Familiegruppe MidtVest søger 2 pædagogiske familierådgivere

Aalborg

OTHER

View Details

September 9, 2024

Holstebro Kommune
Pædagogisk leder til udskolingen på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Aarhus Kommune
Sosu-hjælper til fortrinsvis nattevagt

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Borgercentreret Ressourcekoordinator, distrikt Midt, team Vestervang Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Produktkoordinator

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Fysioterapeut til Specialplejehjemmet Skovvang

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Aarhus Kommune
Dedikeret pædagog på 37 timer til vores skønne børnehavegruppe hurtigst muligt og senest 1.12.24

Højbjerg

OTHER

View Details