Job Opportunities in Denmark


September 12, 2024

Københavns Kommune

København

OTHER


Dygtig pædagogisk konsulent til spændende og fagligt udfordrende job som tilsynsførende indenfor specialområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Område:
Pædagogik
Andre arbejdsområder
Ansøgningsfrist:
06.10.2024
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Vil du gøre en forskel for udsatte børn og unge indenfor specialområdet?
Vores dygtige medarbejder skal videre til nye udfordringer i organisationen, så vi leder derfor efter den helt rigtige afløser. Vi søger en målrettet og struktureret medarbejder, som kan løse tilsynsopgaven på dagbehandlingsområdet. Du vil indgå i et team af tilsynsførende, som kvalificerer dagbehandlingstilbud indenfor Københavns Kommune. Herudover skal du løse udviklingsopgaver indenfor specialområdet.
Stillingen er placeret i Visitation og Tilsyn, som er en del af Bydækkende Center for Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Visitation og Tilsyn løser en række supportopgaver til de Københavnske dagtilbud og skoler indenfor specialområdet. Visitation og Tilsyn har ansvaret for de centrale visitationsudvalg på 0-5-års området, skoleområdet og STU.
Om opgaverne
Dine opgaver vil være afvekslende og forskelligartede hen over året, og du skal bl.a. være med til at implementere nye krav til de københavnske dagbehandlingstilbud fra regeringens lovudspil 'børnene først'.

Du vil blive en del af et dynamisk team af faglige konsulenter, som bl.a. visiterer børn til specialtilbud og fører tilsyn og kvalificerer de 22 dagbehandlingstilbud i København. Herudover kan du få udviklingsopgaver indenfor området. Din hverdag vil primært bestå af tilsyn med dagbehandlingsskolerne, afrapportering til skolerne samt tværgående udviklingsopgaver indenfor specialområdet.
Du vil indgå i et team af erfarne kolleger, der værdsætter det gode arbejdsmiljø, og som sætter fagligt høje standarder for vores tilbud. Tilsynet er et virksomt middel til faglig sparring og udvikling, og derfor har du her store muligheder for at gøre en faglig indsats, der virkelig skaber effekt for børnene på den lange bane. Vi arbejder fokuseret på at skabe lige deltagelsesmuligheder for børn og unge.
For at kunne løse opgaverne, forestiller vi os, at du har følgende profil, men måske overrasker du os med en anden kombination, som kan løse opgaven:
  • er læreruddannet – gerne med overbygning indenfor specialområdet
  • har erfaring med og trives i tilsynsrollen
  • arbejder effektivt, struktureret og selvstændigt indenfor gældende lovgivninger
  • er god til at samarbejde med forskellige faggrupper – også på tværs af flere forvaltninger
  • har mod på at træffe myndighedsafgørelser, som har stor betydning for det enkelte barn og barnets familie
  • er løsningsorienteret og værdsætter sparring med kollegaer – hos os løser vi ikke opgaverne alene
  • har en skarp pen og er en god formidler af komplekse sager i et enkelt og let forståeligt sprog
  • har erfaring fra en politisk styret organisation (er en fordel)
Vi tilbyder
  • et spændende og attraktivt job i landets største forvaltning
  • et godt fagligt miljø omkring det at arbejde med udsatte børn og unge
  • gode og dygtige kolleger med en åben og uhøjtidelig omgangstone
  • gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • et godt arbejdsmiljø med balance mellem arbejds- og privatliv
  • mulighed for selv at præge opgaveløsningen og tilrettelæggelsen af dine opgaver
Ansættelsesvilkår
Din daglige arbejdsplads bliver i Visitation og Tilsyn på Gyldenløvesgade i København V – kun en kort gåtur fra Vesterport Station og Københavns Rådhus. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt efter gældende overenskomst. Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter principperne om Ny Løn. Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest den 1. december 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Ring endelig, hvis du har afklarende spørgsmål – det bedste samarbejde starter altid med en god dialog. Du kan kontakte faglig chef for Visitation og Tilsyn, Ulrikke von Tangen Rothe, på 2334 0960 eller chefkonsulent Søren Berg på 2326 3820. Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 6. oktober 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler den 10. og 11. oktober og 2. samtaler den 15. oktober.


Intern side
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

Similar Jobs


September 13, 2024

Kastaniebo
Dygtig socialpædagog til Bostedet Kastaniebo

Randers

OTHER

View Details

September 11, 2024

Helmuth ApS
Fagligt dygtig kok søges til spændende stilling

Aalborg

OTHER

View Details

September 11, 2024

HOBRO AUTOGENBRUG ApS
Dygtig bogholder 25 timer om ugen

Hobro

OTHER

View Details

September 11, 2024

HOBRO AUTOGENBRUG ApS
Dygtig sælger til autogenbrug søges

Hobro

OTHER

View Details

September 10, 2024

Nordager
Dygtig pædagog søges til børne-/ungehjemmet Nordager

Brovst

OTHER

View Details

September 11, 2024

TOP FOOD A/S
Dygtig tekniker søges til Top Food

Bindslev

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 15, 2024

Københavns Kommune
Arkæologer til en større udgravning, fase 2, ved Københavns Museum

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Studentermedarbejder til Vielseskontoret

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Køkkenmedarbejder til vuggestuen Barndommens Gade

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Socialpædagogisk medarbejder til målrettet indsats med anbragte unge til Hybelinstitutionen

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Kommune
Social- og sundhedsassistenter til dag- og aftenvagter ved Neurorehabilitering – Kbh (fastansættelse)

København

OTHER

View Details