Job Opportunities in Denmark


October 16, 2024

Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER


Produktkoordinator

Om jobbet:
Du vil få ansvaret som den primære produktejer og community manager for OS2iot (50%) og OS2valghalla (50%). Opgaverne vil omfatte koordinering, rådgivning, drift og videreudvikling. Du vil løse dine opgaver i tæt samarbejde med produkternes styre- og koordinationsgrupper samt dine kolleger i OS2-sekretariatet. Du vil desuden have mulighed for at få sparring hos andre produktkoordinatorer i OS2 og andre projektledere i ITK.

Du forventes at have eller kunne opnå indsigt i open source-metoden som samarbejdsform. Du skal kunne kommunikere med og samarbejde med produkternes styregrupper, koordinationsgrupper, andre arbejdsgrupper samt OS2's leverandørpartnere. Du forventes at kunne følge OS2's governancemodel samt bidrage til udviklingen af denne. Læs om OS2's organisering og governancemodel:
Du får ansvaret for at øge kvaliteten og styrke samarbejdet i OS2-produkterne og dermed sikre, at flest mulige medlemmer får gavn af løsningerne.
Jobbet kræver forståelse for teknologi, men i endnu højere grad for projektledelse. Du skal være indforstået med at løse opgaver i samarbejde med aktører fra mange forskellige kommuner og offentlige myndigheder. Opgaverne vil være af varierende karakter inden for områderne kommunikation, projektledelse, videndeling, samarbejde og digital udvikling.
Vi kan til gengæld love dig et spændende og udfordrende job, hvor du kommer til at lære alt om Internet of Things (Io T) samt valgafvikling og ikke mindst fællesskaber bygget omkring open source.
Læs om produkterne, som du får ansvaret for:
OS2iot:

Din profil:
Vi har brug for en person, der kan bidrage til at udvikle og implementere fremadrettede principper og processer. Disse skal sikre succes med offentlige open source-projekter – fra behovsafdækning til realisering. Du skal hjælpe OS2-fællesskabet med at blive endnu bedre til at skabe og forvalte open source IT-produkter af høj kvalitet.

Vi søger derfor en person som:
  • Er stærk i tværgående samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Formår at holde overblik og sikre fremdrift i projekter
  • Har erfaring med leverandørdialog og kravspecificering
  • Kan være en tillidsfuld sparringspartner og brobygger mellem forskellige aktører
  • Har forståelse for organisatoriske og forretningsmæssige processer
  • Er åben, udadvendt og naturligt nysgerrig
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har gode kommunikationsevner
  • Har en åben indstilling

Derfor skal du vælge os:
Ud over OS2-sekretariatet får du også omkring 70 andre kolleger i ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet), hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Fuldtid hos os betyder 37 timer med betalt frokostpause. Vi sætter både faglighed og social trivsel højt. Selvom vi har travlt, er der altid tid og plads til sjov – og til at hjælpe og støtte hinanden. Et eksempel på vores sociale aktiviteter er den årlige sommerudflugt.

Vi har blandt andet sendt et ubemandet rumfartøj op i stratosfæren:
I OS2-sekretariatet er vi et lille team, som både arbejder sammen og selvstændigt. Du får en fleksibel arbejdsdag med rig mulighed for at lære nyt. Vi hjælper og bidrager til hinandens arbejde og udvikling. Det er et ægte samarbejde, og sammen bliver vi bedre.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Rasmus Frey på telefon 31 15 45 25 eller e-mail rasmus@os2.eu

Ansøgningsfrist: 12. november 2024

Vi forventer, at samtaler finder sted den 20,21,22. november 2024.

Om os
OS2 er en frivillig forening for offentlige myndigheder og har en målsætning om at komplementere det offentliges behov for it-løsninger, der ikke varetages af andre. Det gør vi ved at samle lokale behov op og løse dem i fællesskab. Kildekoderne og dokumentationen er offentliggjort på open source licenser.

Nå ja og så er der navnet. O-S-to, eller O S i anden hvilket er kort for Offentligt Samarbejde og Open Source.

Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 18, 2024

Aarhus Kommune
Produktkoordinator OS2FleetOptimiser

Aarhus

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Aarhus Kommune
Sosu-hjælper til fortrinsvis nattevagt

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Borgercentreret Ressourcekoordinator, distrikt Midt, team Vestervang Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Produktkoordinator

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Fysioterapeut til Specialplejehjemmet Skovvang

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Aarhus Kommune
Dedikeret pædagog på 37 timer til vores skønne børnehavegruppe hurtigst muligt og senest 1.12.24

Højbjerg

OTHER

View Details