Job Opportunities in Denmark


October 15, 2024

Aarhus Kommune

Mårslet

OTHER


Pædagogmedhjælper, som tager aktivt del i de 0-2-åriges dag i Valhalla

Vi søger dig som pædagogmedhjælper i vores vuggestueafdeling pr. 1. januar 2025. Timetallet er 37 timer /ugen. Der er mulighed for vikartimer forinden, hvis det har interesse. Du bliver en del af et skønt børnehus, hvor børn og voksne leger og lærer i små og større fællesskaber hver dag.
I Valhalla har vi 24 – 26 vuggestuebørn fordelt på to grupper. Vi har også en masser dygtige kollegaer – i vuggestuen såvel som børnehaven – som glæder sig til at tage imod dig og give dig den information, du har brug for at trives med opgaverne og samarbejdet.
Vi er garant for en positiv tilgang til fællesskabet og dagens opgaver – tonen er rar og uhøjtidelig. Du vil også opleve os som dybt engagerede – til tider nørdede – i pædagogfaglige såvel som det at få dagens praktiske gøremål til at fungere.
Vi er heller ikke nærige med at give feedback til hinanden, og det foregår på tillidsbaseret og respektfuld vis.

OM JOBBET
I Valhalla arbejder vi målrettet med at skabe de bedste rammer for børnene, så de trives og udvikler sig både individuelt og i fællesskabet. Vi medarbejdere udvikler os sammen, og dette sker i den daglige kommunikation, på møder og under fælles læringsdage.

Du bliver med ansvarlig for egen børnegruppe, og du kan lide det store omsorgsarbejde og den helt specielle atmosfære, der er med de små vuggestuebørn. Du har herunder forståelse for, at det er nødvendigt at skabe trygge og rutineprægede rammer for børnene som led i deres trivsel og udvikling.
Ugeprogram
Set-uppet for ugens forløb er, at vi holder samling kl. 8.30. Derefter er der faste aktiviteter i grupperne om formiddagen. Ugen byder på bevægelse, musik, en turdag for de ældste vuggestuebørn, leg på legepladsen og selvfølgelig en masse andet. Om fredagen laver vi ofte noget fælles – også på tværs af huset med børnehavens 40 børn.

FORVENTNINGER TIL DIG
Som vores pædagogmedhjælper er du positiv af sind og bevidst om din vigtige rolle som omsorgsperson for vuggestuebørnene.
Du:

  • går til dagens opgaver med omsorgsfuldhed og god dømmekraft omkring børnene
  • er en rollemodel for børnene, og du vil gerne bruge dig selv og dine kompetencer
  • er nærværende, fleksibel og mødestabil – herunder evner du at tage ansvar og handle selvstændigt.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Dorte Jacobsen på telefon 21 34 52 34



Ansøgningsfrist: 11. november 2024

Samtaler afholdes løbende.

Om os
Du er meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder, Dorte, hvis du har opfølgende spørgsmål eller ønsker at komme på besøg: 21 34 52 34

Du kan læse om os på vores hjemmeside: Valhalla (aarhus.dk)
Valhalla er en del af Solbjerg-Mårslet Dagtilbud, og i dagtilbudslederens temabreve kan du fx læse om Valhallas arbejde med børnenes sociale udvikling gennem leg: Med børnene som omdrejningspunkt (aarhus.dk)

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Aarhus Kommune
Sosu-hjælper til fortrinsvis nattevagt

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Borgercentreret Ressourcekoordinator, distrikt Midt, team Vestervang Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Produktkoordinator

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Fysioterapeut til Specialplejehjemmet Skovvang

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Aarhus Kommune
Dedikeret pædagog på 37 timer til vores skønne børnehavegruppe hurtigst muligt og senest 1.12.24

Højbjerg

OTHER

View Details