Job Opportunities in Denmark


September 19, 2024

Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER


Barselsvikar for ergoterapeut ved DemensHjørnet, Aarhus Kommune

Om jobbet:
Motiveres du af at understøtte mennesker med demens og Mild Cognitive Imparment (MCI) i at have et sundt og aktivt liv? Brænder du for at arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering?
I Aarhus Kommune arbejder vi for, at Aarhus skal være en god by for alle. Det betyder også, at vi arbejder for, at mennesker med demens eller MCI har mulighed for at bevare et sundt og aktivt liv trods sygdom og funktionsnedsættelse, og kan forblive så selvhjulpne som muligt så længe som muligt.
I Demens Hjørnet tilbyder vi fysisk og kognitiv træning til mennesker med demens i helt tidligt stadie og personer, der venter på udredning, er under udredning for demens eller har MCI. Vi skaber samtidig rammerne for at fællesskaber kan opstå og udvikles og borgerne kan støtte hinanden, med fokus på brobygning og et sundt og aktivt liv efter endt forløb hos os.
Som ergoterapeut har du til opgave at støtte borgerne til at mestre en ny livssituation og selv gøre noget aktivt for at forebygge og forhale udvikling af demens. Du varetager den kognitive træning, som har til formål at stimulere borgernes mentale funktioner og styrke evnen til at lære, overføre nye strategier og håndtere hverdagen så selvstændigt som muligt.Træningen tager afsæt i borgernes ressourcer og består af kognitiv stimulationsterapi (CST), robotassisteret kognitiv træning og dualtask baserede øvelser på Wizefloor. I træningen integreres desuden oplæring og brug af forskellige kompenserende velfærdsteknologiske løsninger.
Træningen foregår oftest på hold men tilrettelægges ud fra borgernes individuelle ønsker, behov og mål. Som ergoterapeut arbejder du ud fra en undersøgende, analyserende og anerkendende tilgang for at finde frem til, hvad der skaber størst effekt og værdi for borgerne. Hertil bruger du bl.a. redskaber som COPM, FSlll, Mo CA og WHO5 trivsels index.
Du koordinerer indsatsen i samarbejde med borgere og deres pårørende samt afdelingens øvrige fagpersoner. For at sikre tværfaglighed i indsatsen mødes teamet ugentligt til tværfaglige konferencer, som rammesættes ud fra en neuropædagogisk og personcentreret tilgang. Hver anden uge mødes teamet desuden til planlagt refleksion, hvor metoden refleksive narrativer anvendes.
I dagligdagen vil du også have et tæt samarbejde med rådgivningsteamet, der varetager afklarende samtaler til træningsforløb, med det formål at opnå den bedst mulige synergi og sammenhængskraft i indsatserne og i borgernes forløb. Samarbejde med civilsamfund, herunder kultur- og idrætsforeninger, frivilligforeninger samt brobygningsindsatsen er højt prioriterede områder, da vi ved, at det er vigtigt at fastholde gode vaner og mennesker med demens eller MCI kan have brug for særlig støtte hertil. Som kontaktperson for et antal borgere vil du ligeledes samarbejde med bl.a. udredningssteder, almen praksis samt kommunens borgerkonsulenter og demenskoordinatorer.
Træningen finder sted i tidsrummet kl. 9-18.30.

Din profil:


Vi forventer, at ergoterapeuten

  • Har erfaring indenfor demensområdet eller det neurologiske område, og kan arbejde ud fra en neuropædagisk og personcentreret tilgang
  • Finder motivation og inspiration i det praksisnære arbejde med borgerne
  • Formår at arbejde med individet i gruppen og de dynamikker det giver
  • Kan bringe den enkelte borges kompetencer i spil i en holdtræning og løbende graduere efter behov
  • Har velfunderede relationelle kompetencer
  • Er engageret og selvstændig, og kan arbejde både individuelt og i et team
  • Kan planlægge og holde overblik med respekt for de samlede opgaver
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Kan rumme at borgere er forskellige og har meget forskellige opfattelser af det gode liv
  • Kan navigere i uforudsigelighed, gribe nuet og følge borgernes initiativer og samtidig tage styring og vise vej, hvor det er nødvendigt
  • Er omstillingsparat i forhold til opgaver, rammer og samarbejdsrelationer
  • Kan arbejde struktureret og opsamle erfaringer med henblik på at udvikle og opnå størst mulig kvalitet i indsatsen
  • Har eller kan udvikle interviewkompetencer, der styrker validiteten i bl.a. COPM
  • Står stærkt i sin monofaglighed og bidrager aktivt til en tværfaglig helhedsorienteret indsats
  • Kan arbejde hverdagsrehabiliterende, se muligheder og inddrage borgernes omgivelser i løsningerne
  • Er fortrolig med teknologi og har interesse i at inddrage kompenserende velfærdsteknologiske løsninger i træningen med borgerne
  • Kan reflektere over egen og andres praksis, give og modtage konstruktiv feedback
  • Kan se sig selv i Sundhed og Omsorgs ledetråde og Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Derfor skal du vælge os:


Demens Hjørnet hører under Folkesundhed Aarhus, som er en dynamisk arbejdsplads, hvor du har rig mulighed for at bruge dig selv fagligt og personligt. Du vil blive en del af en tværfaglig afdeling med engagerede og inspirerende kollegaer som alle arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse inden for forskellige områder.
I Demens Hjørnet arbejder vi dedikeret i forhold til at gøre en positiv forskel for borgere i Aarhus Kommune med demens eller demenslignende symptomer og deres pårørende. Samtidig lægger vi stor vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet, og hvor det skal være både trygt og sjovt at gå på arbejde. Du bliver en del af et stærkt fagligt og udviklingsorienteret team, der prioriterer fællesskabet, ser forskelligheder som en styrke, og prioriterer ledelsesmæssig opbakning og nærvær. Vi insisterer på en lærende tilgang, hvor der er plads til at prøve sig frem. Vi ved, at opfattelsen af et godt liv kan være forskelligt fra person til person, derfor øver vi os hele tiden på at ’at banke på’ med vores faglighed og ikke antage at vi ved, før vi har undersøgt. Dette gælder også i vores møde med hinanden.
Vi er en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø, som vi alle tager del i, og hvor vi prioriterer deltagelse i interne og eksterne faglige udviklingsrum. Vi tilbyder et uhøjtideligt miljø med et godt kollegialt sammenhold.


Om afdelingen:
Demens Hjørnet er et hus for alle aarhusianere, der gerne vil vide mere om demens. Vi er Aarhus Kommunes kraftcenter i forebyggelsesarbejdet på demensområdet, hvor målet er at understøtte den enkelte borger og de pårørende i at klare livet med demens mest muligt selvstændigt – ” Vi holder borgerne væk ”, men går samtidig ved siden af – ”Vi er sammen med borgerne” , for at understøtte og initiere kontakt ud fra grundprincippet om ”Rette hjælp til rette tid ” og et sammenhængende demensforløb.
Vi er et hus med liv alle ugens hverdage, som er bygget op omkring en rådgivningsenhed, en træningsenhed og en uddannelsesenhed for pårørende . Den fælles mission er forebyggelse og tidlig indsats fra mistanke om sygdom eller diagnose. For de pårørende rummer indsatsen imidlertid også det lange perspektiv, hvor indsatsen følger den demensramtes sygdomsudvikling fra tidlig til sen fase og palliation.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. december 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til, Afdelingsleder Tina Normann Andersen på telefon 40 23 10 96 og/eller mail tan@aarhus.dk



Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25. oktober 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 9, 2024

Salling Group
Private Label Packaging Coordinator (barselsvikariat), Salling Group

Brabrand

OTHER

View Details

September 12, 2024

Rudersdal Kommune
Barselsvikariat i dagvagt

Holte

OTHER

View Details

September 11, 2024

Frederikshavn Kommune
Tandlæge til barselsvikariat

Frederikshavn

OTHER

View Details

September 11, 2024

Aalborg kommune
Naturfagslærer søges til barselsvikariat

Aalborg

OTHER

View Details

September 13, 2024

Vejle kommune
Tysklærer til barselsvikariat på Thyregod Skole

Vejle

OTHER

View Details

September 13, 2024

Nordfyns Kommune
Forebyggende sygeplejerske - barselsvikariat

Søndersø

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Aarhus Kommune
Sosu-hjælper til fortrinsvis nattevagt

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Borgercentreret Ressourcekoordinator, distrikt Midt, team Vestervang Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Produktkoordinator

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Fysioterapeut til Specialplejehjemmet Skovvang

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Aarhus Kommune
Dedikeret pædagog på 37 timer til vores skønne børnehavegruppe hurtigst muligt og senest 1.12.24

Højbjerg

OTHER

View Details