Private Label Packaging Coordinator (barselsvikariat), Salling Group
Har du et skarpt øje for detaljen, og brænder du for at udvikle flotte og inspirerende emballager til vores private label-produkter, som findes i over 1.500 butikker? Så søger vi hos Salling Group dig til at lede emballageudviklingsprocessen i tæt samarbejde med dit team samt interne og eksterne stakeholders.
Som vores nye Private Label Packaging Coordinator bliver du en del af et dynamisk team bestående af tre dygtige og erfarne kolleger inden for emballageudvikling. Vi arbejder tæt sammen med de kommercielle afdelinger i Danmark, Tyskland og Polen for at sikre, at vores private label-emballager leveres til tiden - og altid i høj kvalitet.
Som vores kommende Private Label Packaging Coordinator…
…vil du være ansvarlig for hele godkendelsesprocessen inden for emballageudvikling. Du sørger for, at deadlines overholdes, og at emballagedesigns er gennemarbejdede, så de både fungerer individuelt og som en del af vores produktserier. Du sikrer desuden, at unikke detaljer fremhæves, samtidig med at emballagen bevarer en rød tråd gennem hele serien.
Vi forestiller os desuden, at:
Du sikrer, at hver emballage lever op til designmanualen og kategorisproget, og at den appellerer til vores kunder
Du indsamler og organiserer relevante oplysninger fra leverandører og vores indkøbsafdelinger
Du giver input til den visuelle retning og beskriver klart emballageopsætninger overfor bureauerne
Du kan arbejde tæt sammen med vores kvalitetsafdeling og eksterne fotograf
Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt og struktureret, bevarer overblikket og driver projekter fremad.
Du har en skarp æstetisk sans og en evne til at kombinere detaljefokus med en stærk visuel helhed.
Du har erfaring som koordinator indenfor indkøb eller salg, eller fra en tilsvarende stilling
Du er fortrolig med IT
Bliv en del af teamet og få glæde af:
Professionel udvikling og et stærkt teamwork: Du bliver del af en afdeling, hvor du vil få egne ansvarsområder. Vi tror på kontinuerlig udvikling og investerer i vores medarbejderes personlige og faglige vækst.
En hverdag i et uformelt miljø: Du vil få en vigtig rolle i teamet, hvor vi er ambitiøse og resultatorienterede, men samtidig værner om et godt og engagerende arbejdsmiljø.
Et solidt fundament for din karriere: Hos os får du værdifuld erfaring og viden, som styrker dit fundament for din videre karriereudvikling.
Attraktive medarbejderfordele: Du får adgang til medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto. Desuden kantineordning, samt fri adgang til padelbaner og fitnesscenter på hovedkontoret.
Løn efter kvalifikationer: Udover løn efter kvalifikationer tilbyder vi en række attraktive personalegoder, der bidrager til din trivsel og arbejdsglæde
Stillingen er fuldtid med ansættelse snarest muligt.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Dan Lykholt, Senior Private Label Manager, på tlf. 2139 5881.
Er det dig, vi søger?
Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 29. september. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
En af vores dygtige NATTEVAGTER, har, af private årsager, været nødt til at opsige sin stilling på MØLLEBÆKKEN. Vi søger derfor en ny engageret kollega til vores nattevagtsteam.