Student Assistant / HCM Security and Infrastructure
Vi søger en ambitiøs studentermedhjælper til at styrke vores it-sikkerhedsteam. Så er du studerende med passion for IT-sikkerhed og har lyst til at udvikle dine kompetencer i et dynamisk miljø, hvor du har rig mulighed for at koble teori med praksis? Så er denne stilling noget for dig.
Om Teamet
Du vil blive en del af afdelingen Security and Infrastructure, som er en del af KMDs forretningsenhed (BU) KMD HCM (Human Capital Management). Vi er en produktforretning med ansvar for vores leverancer, produkter og drift. Det betyder, at du vil opnå erfaringen inden for en bred vifte af områder – bl.a. kundeimplementering af Log Point SIEM og udvikling af use-cases.
Vi er et mindre team bestående af 6 kollegaer. Vi er primært erfarne kollegaer, som varetager forskellige roller herunder projektledere, udviklere, implementeringskonsulenter og sikkerheds-arkitekter. Fælles for vores arbejde er at sikre driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af vores produkter og services.
På tværs af vores team arbejder vi med konkrete og komplekse IT-sikkerhedsudfordringer. Det er derfor en nødvendighed, at vi er i tæt dialog med vores kunder, og engagerer os i deres forretning, deres organisering og strategiske mål med it-sikkerhed.
Vi er sikre på, at vi kan finde en interessant rolle til dig som studerende, som både vil udfordre dig fagligt og være med til at opbygge din erhvervserfaring.
Vi er alle placeret på lokationen i Aalborg, hvor din gang ligeledes vil være.
Om dine arbejdsopgaver
Nedenfor kan du se en liste over nogle af de arbejdsopgaver, som vi søger hjælp til:
o Deltagelse i daglig drift og vedligeholdelse af Log Point SIEM
o Understøttelse af sikkerhedsrelaterede projekter og (videre)udvikling af nye løsninger
o Samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger ifbm. use-case udvikling
o Arbejde med risk-management, sikkerheds-governance og policies
o Design og implementering af sikkerhedsforanstaltninger (SIEM, Password managers, o.lign)
o Udvikling og vedligeholdelse af best practice use-cases på infrastruktur
o Udviklingen af nye services samt indgå i dialog med nye såvel nuværende partnerskaber
En eventuel konkretisering af arbejdsopgaverne og dine ønsker hertil vil vi kunne følge op på til en potentiel jobsamtale.
Om dig
Du er i gang med en uddannelse inden for IT-sikkerhed, og du ønsker at opnå erfaring fra erhvervslivet. Som person er du engageret og i stand til at arbejde selvstændigt. Du ønsker at lære nyt, fordi du ved, at det er vejen frem. Du trives med forskelligartede opgaver, og du kaster dig gerne ud i noget helt nyt. Du har interesse for IT-sikkerhed og har kendskab til begreber som SIEM, SOAR, Logning og trusselsbilleder
Ydermere forventes det, at du er:
o Proaktiv – du sidder ikke og venter på at blive sat i gang, men opsøger aktivt opgaver og viden.
o Er interesseret i IT - enten teknisk eller hvordan IT kan anvendes til at forbedre organisationer.
o Er analytisk stærk og kan strukturere dit arbejde.
o Er en positiv og konstruktiv teamplayer – også i en travl og foranderlig hverdag.
o Er udadvendt og kan kommunikere klart både internt og eksternt.
Vi tilbyder
Som studentermedhjælper i vores team vil du få:
o Fleksible arbejdstider med hensyn til dine studier
o Mulighed for faglig og personlig udvikling
o Et dynamisk og innovation arbejdsmiljø, hvor der er plads til nye idéer
o Mulighed for hands-on med forskellige teknologier inden for cybersikkerhed.
Om KMD og dine fremtidsmuligheder
KMD er en af Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for IT-talenter og kommende forretningsspecialister. Vi er mere end 3.000 medarbejdere, og selvom nogle af vores specialer er meget specialiserede, så dækker vi sammen utroligt meget. Vi arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test, kundeservice og projektledelse. Vi har stærke sælgere og forretningsudviklingsspecialister, samt støttefunktioner som f.eks. Finance, Strategi, HR og Kommunikation. Det gør, at der er gode muligheder for at videreudvikle sig – også med andre spændende opgaver.
Vi vil tage dine personlige ambitioner seriøse og forsøge at lægge en udviklingsplan, som imødekommer dine mål. KMD er villig til at investere i din læring, og hvis du er i stand til at gøre det samme, er der store muligheder for et fremtidigt samarbejde efter endt uddannelse.
Om det sociale
KMD ligger stor vægt på sociale aktiviteter og har en lang række ”Communities” internt i organisationen. Som studentermedarbejder vil du få mulighed for at deltage i Student Professionals og blive en del af et stærkt netværk på mere end 120 studerende på tværs af KMDs lokationer. Netværket afholder flere arrangementer i løbet af året, hvis primære formål er socialisering.
Ydermere findes der fritids- og sportsudvalg, Young Professionals netværket og en række årlige personalefester, samt fredagsbarer, hvor der er rig mulighed for at socialisere med kollegaer udenfor en arbejdskontekst.
Vil du vide mere
Kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du lyst til at være en del af vores team? Så send gerne en motiveret ansøgning samt CV.
Kontakt RJO@KMD.DK eller ring på 28 99 46 48 for afklarende spørgsmål – vi ser frem til at modtage din ansøgning.