Vil du være med til at skabe reel værdi hos dine kunder, og brænder du for at skabe den gode kundeoplevelse? Så har du muligheden for at blive vores nye kollega i KMD Payroll Private.
Om os
KMD er i en rivende udvikling på det private marked, hvor vi, med vores lønløsning KMD Payroll Cloud cementerer vores position som front runner på markedet for lønsystemer.
I forretningsområdet Payroll Private bygger, udvikler, implementerer og vedligeholder vi løsninger inden for løn, HR og tid. Vi arbejder med nogle af Danmarks og Nordens største private virksomheder med beregning og udbetaling af løn til +1 million danskere i det offentlige og det private marked.
Hos os får du chancen for at arbejde med store og komplekse opgaver og innovative løsninger, som løbende er i udvikling. Endvidere får du her chancen for at arbejde sammen med nogle af de bedste i Danmark, inden for vores felt. Vores team favner bredt inden for forskellige kompetenceområder herunder produkt- og forretningsudvikling, konsulentydelser og projekter.
Om jobbet
Som SAP Payroll Specialist vil du blive en del af vores Customer Success Team, hvor vi primært har fokus på implementering og support af kunder på lønsystemet KMD Payroll Cloud. Vores konsulenter er fordelt over hele landet, så dit geografiske tilholdssted er ikke så afgørende.
Du vil indgå i et stærkt og erfarent team af 40 kollegaer som er arkitekter, specialister og udviklere, de brænder alle for at levere en løsning der understøtte kundens arbejde. Du bliver en del af vores support team, hvor du hjælper vores kunder med at anvende vores løsninger, lave fejlrettelser samt indgå som en vigtig del ift., at de føler sig trygge i systemerne samt understøtter læringsprocesser.
Stillingen kræver kompetencer inden for SAP HCM og SAP løn/KMD Nettoløn, samt en grundlæggende lyst til at lære nyt indenfor området.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
Udøve support og fejlhåndtering for kunder på KMD Payroll Cloud
Have overblik over og bidrage til løsning af supportsager
Analysere kundens behov og hjælpe med problemløsning
Hjælpe med at implementere kundens krav og processer
Bidrage aktivt til at sikre høj kundetilfredshed ved bl.a. at være den drivende part i kundedialogen og på kundemøder
Aktivt deltage i produktmodningstiltag for at sikre den højeste kvalitet samt skalérbarhed i løsningen.
For at få succes i denne rolle er du garant for kundetilfredshed via dit drive og faglige engagement. Desuden trives du med at arbejde selvstændigt som konsulent, og kunderne oplever dig som en, der skaber værdi og er proaktiv.
Om dig
Der er mange indgange til denne stilling - du har sandsynligvis en relevant længerevarende uddannelse og erfaring med de opgaver der følger med jobbet som Payroll Specialist.
Vi søger en kollega der kan nikke til nedenstående:
Du trives i en rolle, hvor opgaverne handler om at hjælpe vores kunder og udvikle vores produkter og får energi af at løse komplekse problemstillinger
Du skal have erfaring med løn og opsætning af lønsystemer. Ideelt har du arbejdet med SAP Løn i en længere periode
Du brænder for at give en god kundeoplevelse
Du kan videreformidle kompleksitet og møder kunder og kollegaer i øjenhøjde
Du er struktureret, grundig og kvalitetsbevidst
Du er nysgerrig af natur og tager ansvar for dine opgaver og kunder
Du er flydende i dansk og engelsk skriftligt og mundtligt.
Åbenhed og ærlighed er nøgleord for den daglige kommunikation i teamet, du bliver en del af. Vi spiller hinanden bedre, og vi deler viden for at skabe de bedste løsninger i fællesskab. Du bliver en del af et skarpt hold, hvor faglighed og viljen til at lykkes står centralt.
Er du interesseret?
Kan du kende dig selv i det ovenstående og har du lyst til at høre mere om stillingen og KMD som arbejdsplads, vil vi se frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Head of Department Janus Gyldholm Møller på jgo@kmd.dk/ +45 4460 3639 eller Head of Department Sara Holdorff på SHX@KMD.DK / +45 4460 1140
Vi inviterer løbende til samtale, så send os din ansøgning allerede i dag.