Job Opportunities in Denmark


September 17, 2024

Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER


SOSU-assistent / SOSU-hjælper til Hasle Plejehjem

Om jobbet:
Da en af vores dygtige kollegaer skal til at læse videre søger vi en ny nattevagt.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt.
Vi søger en nattevagt som indgår i vores team på Hasle Plejehjem, men som også kan være ”flyver”. At være flyver vil sige at du deler din vagt mellem tre plejehjem i området. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og sammen med andre gode kolleger i at sikre trygge og rolige nætter for vores beboere. Stillingen kræver at du har kørekort – vi stiller bil til rådighed.

Din profil:
Er du en hjertevarm, selvstændig, stabil person med et højt fagligt niveau, der brænder for at gøre en forskel for beboerne på Hasle plejehjem, er det dig vi søger. Kan du samarbejde, arbejde selvstændigt og samtidigt holde hovedet koldt og hjertet varmt, skal du straks søge denne stilling.

Sammen med et engageret, erfarent team skal du varetage plejen og omsorgen for vores beboere.
Vi ønsker en medarbejder der ser det som sin fornemmeste opgave at give vores beboere på Hasle plejehjem, et godt og værdigt liv, i et tæt samspil med kollegerne. Vi søger dig der vægter faglighed og kvalitet højt, og som går stolt hjem fra arbejde. Om du har mange års erfaring eller er nyuddannet, er ikke vigtigt. Det vigtigste er den du er, og at du selv mener du lever op til de krav og ønsker vi har til en kommende kollega.

Derfor skal du vælge os:
På Hasle Plejehjem vil du indgå i et engageret team, som kan lide vores arbejde, samtidig med at du vil få mulighed for at arbejde med dine faglige kompetencer i det daglige, og udvikle dig i takt med de forskellige udfordringer, der kommer.

Vi er en ambitiøs personalegruppe der er åbne for udvikling og nye tiltag. Personalegruppen består af social- og sundhedshjælpere, -assistenter, sygeplejersker, terapeuter og ufaglærte. Vi arbejder tværfagligt og spiller derved hinanden gode, så vores beboere får den bedst tænkelige omsorg og pleje ud fra netop deres ønsker og behov. Vi er kreative og går gerne utraditionelle veje for at nå målet.
Drømmer du om at være med i udviklingen af vores plejehjem, hvor vi fokuserer på den enkelte beboers liv og fællesskaber – hvor vi forventer at den enkelte medarbejder i tæt samarbejde med kolleger, pårørende og frivillige kan sikre beboerne et meningsfuldt liv, og hvor vi stiller krav til kvalitet – så er det lige dig vi søger.


Om afdelingen:
Hasle Plejehjem ligger i et mangfoldigt område, hvilket afspejler sig i vores beboere, pårørende og medarbejdere – her er mange kulturer der mødes og det giver en god dynamik og rummelighed.

Hasle Plejehjem har 36 lejligheder fordelt på tre etager og med en dejlig sansehave, hvor alle årstiderne nydes. Vi har et tæt samarbejde med Folkehuset Hasle, som vi deler ”hus” med.


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. november 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Malene Haun Søberg, malhaso@aarhus.dk , tlf. 41874342.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 19, 2024

Aarhus Kommune
SOSU-assistent ved plejehjemmet Solbjerg, Aarhus Kommune EDEN registreret plejehjem

Solbjerg

OTHER

View Details

October 11, 2024

Aarhus Kommune
SOSU-assistent til Pleje & Rehabilitering Team Rosenvang/Team Marselis

Viby

OTHER

View Details

September 16, 2024

Frederikssund Kommune
SOSU-assistent/-hjælper til dagvagt 25-35 timer

Skibby

View Details

September 16, 2024

Omsorgscenter Nordhøj
SOSU-assistent/-hjælper til dagvagt 25-35 timer

Skibby

OTHER

View Details

October 7, 2024

Plejedistrikt Hørning
Er du sosu-assistent, og vil du være en del af et FANTASTISK TEAM ​​​​​​​på det bedste plejecenter i byen?

Hørning

OTHER

View Details

September 13, 2024

Tjørnehaven 1.sal
Sosu-hjælper til aftenvagten på Lokalcenter Tjørnehaven

Galten

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Aarhus Kommune
Sosu-hjælper til fortrinsvis nattevagt

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Borgercentreret Ressourcekoordinator, distrikt Midt, team Vestervang Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Produktkoordinator

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Fysioterapeut til Specialplejehjemmet Skovvang

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Aarhus Kommune
Dedikeret pædagog på 37 timer til vores skønne børnehavegruppe hurtigst muligt og senest 1.12.24

Højbjerg

OTHER

View Details