Sekretær til sektionsstøtte på Datalogisk Institut
Datalogisk Institut søger en sekretær til en 2-måneders stilling (december 2024-januar 2025). Som sekretær bliver du en del af DIKUs administration sammen med 45 andre medarbejdere og i et mindre team, som støtter forskere og gæster på instituttet. Arbejdsopgaver
Mødeplanlægning og -understøttelse
Bestilling af varer og ydelser med efterfølgende afregning i Rejs Ud
Ansvarlig for gæster: Bestilling af fly og hotel, kommunikation med gæster og værter, rejseafregninger, adgangskort, mv.
Guide og støtte forskere i at lave Rejs Ud (rejse- og udlægsrefusion)
Dække ind for kollegaer med andre administrative opgaver
Vi forventer, at du
Kan formulere dig klart på dansk og engelsk, både skrift og tale
Er serviceminded, udadvendt og god til at skabe positive relationer til alle du samarbejder med
Har erfaring og lyst til at arbejde med administrative systemer. Erfaring med systemerne Ind Fak, Rejs Ud, CWT’s rejseportal og lignende er en fordel
Er skarp til Microsoft Office pakken og også villig til at lære nye systemer
Vi tilbyder
Et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
Et udviklingsorienteret og godt socialt miljø
Engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Vil du vide mere? Spørgsmål til stillingen kan rettes til Chefkonsulent Michelle Cumming Løkkegaard, på tlf. 35 32 47 96 eller e-mail mcl@di.ku.dk. Ansøgnings- og ansættelsesprocedure Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning, CV og relevant dokumentation ved at klikke på "" nederst i opslaget senest tirsdag 29. oktober 2024. Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Samtaler vil finde sted i uge 44. Tiltrædelse pr. 1. december 2024. KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Michelle Cumming Løykkegaard, 3532 4796 for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 29-10-2024
Ansættelsesdato: 01-12-2024
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: Department of Computer Science
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available
A postdoctoral position in genome instability in mammalian eggs in the Hoffmann laboratory at the Center for Chromosome Stability, Department of Cellular and Molecular Medicine
Assistant professor of the target of mitochondrial dysfunction for the treatment of neurodegenerative disease at Department of Cellular and Molecular Medicine (ICMM)