Job Opportunities in Denmark


September 16, 2024

Ministeriet for Grøn Trepart

København

OTHER


Ministeriet for Grøn Trepart søger en ledende ministersekretær

Kan du strukturere, prioritere og skabe overblik i en travl politisk hverdag? Har du et højt fagligt niveau og en god fornemmelse for den politiske dagsorden? Og vil du være med til at sikre, at ministeren for Grøn Treparts dagligdag forløber gnidningsfrit? Så er du måske den nye ledende ministersekretær i Ministeriet for Grøn Trepart.

I forbindelse med oprettelsen af det nye Ministerium for Grøn Trepart søger vi en ledende ministersekretær, som kan indgå i og lede det daglige team omkring ministeren. Teamet er en del af det nyoprettede center for implementering, som består af ministersekretariatet, strategisk kommunikation og kontor for koordination og fremdrift.

Opgaver
Som ledende ministersekretær er du et af de helt centrale bindeled mellem ministeren og ministeriet, og du kommer i tæt samarbejde med ministeriets anden ministersekretær, samt de øvrige medarbejdere i minister- og ledelsessekretariatet, til at stå for betjeningen af ministeren. Ministersekretærerne ledsager ministeren til møder og bistår - i samarbejde med departementets øvrige kontorer - ministeren med at forberede og tilrettelægge forhandlingsmøder, møder med ordførere og øvrige interessenter. Herudover bistår ministersekretærerne ministeren i løsningen af konkrete sager og forestår den koordinerende kontakt til Folketinget, ordførere, interessenter og øvrige ministerier på Slotsholmen. Som ledende ministersekretær kommer du desuden til at stå for den daglige ledelse af ministersekretariatet. Stillingen rummer et stort ansvar samt mulighed for faglig og personlig udvikling.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring med både sagsbehandling og ledelsesbetjening i et departement, herunder erfaring med ministerbetjening, sagsstyring, forhandlingsforløb mv. Derudover er det vigtigt for os, at du:
  • Har en høj faglighed, en god dømmekraft og er tryg ved at træffe beslutninger, ligesom du evner at arbejde selvstændigt.
  • Er god til at strukturere, prioritere og skabe overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Er proaktiv, ”to skridt foran” og ser vidensdeling som et omdrejningspunkt for opgaveløsningen.
  • Kan samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen.
  • Evner at prioritere, holde fokus og har en høj arbejdskapacitet samt lyst, ro og overblik til – ofte i pressede situationer – at arbejde med mange opgaver på en gang.
  • Trives med et stort ansvar i opgaveløsningen og evner at følge opgaverne helt til dørs på en god og konstruktiv måde.
  • Har mod på også at løfte en række opgaver af praktisk karakter, som også er en del af stillingen.

Det er afgørende for at få succes i stillingen, at du har en høj arbejdskapacitet, er fleksibel og tilgængelig – også uden for normal arbejdstid. Stillingen vil i øvrigt indebære rejseaktivitet.

Vi tilbyder
  • Et attraktivt og lærerigt job tæt på den politiske beslutningsproces.
  • Spændende arbejdsopgaver med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger.
  • En spændende og ofte travl dagligdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
På baggrund af erfaring vil du i stillingen som ministersekretær blive indplaceret som enten special- eller chefkonsulent. Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem med en række organisationer for akademikere i staten. Til stillingen som ministersekretær er knyttet et funktionstillæg til stillingen, jf. akademikeroverenskomsten. Funktionstillægget ydes for, at ministersekretæren står til rådighed, udviser fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse samt for det med stillingen forbundne merarbejde. Funktionstillægget ydes så længe stillingen som ministersekretær varetages. Herudover kan der evt. forhandles individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er for tiden departementet, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jakob Møller på tlf. 41 72 16 07.
Hvis du har spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Anders Bo Hansen på tlf. 61 88 90 29.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online på intranettet under ledige job ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning, CV herunder dokumentation for uddannelse og beståede eksamener (inkl. karakterer) samt oplysninger om tidligere beskæftigelse mv. skal vi have senest mandag d. 30. september 2024 kl. 10.00.

Der kan blive anvendt en opgave og en test i forbindelse med ansættelsen.

Stillingen er forbundet med krav om, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Samtaler vil blive afholdt løbende. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ministeriet for Grøn Trepart opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 13, 2024

Forsvaret
Kontorchef til Presse i Forsvarsministeriets departement

København

View Details

September 16, 2024

Forsvaret
Specialist i ansættelsesret søges til Forsvarsministeriets departement

København

View Details

September 17, 2024

Udenrigsministeriet
Pressechef til Uddannelses- og Forskningsministeriet

København

View Details

September 17, 2024

Transportministeriet
Transportministeriet søger en studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med arbejdet i et departement

København

OTHER

View Details

September 16, 2024

Finansministeriets Departementet
Finansministeriets departement søger ambitiøse medarbejdere til Grønt Politisk Center

København

OTHER

View Details

September 17, 2024

Uddannelse og Forskningsministeriet
Pressechef til Uddannelses- og Forskningsministeriet

København

View Details