I Erhverv sælger vi energiprodukter som bl.a. brændstof, smøremidler, E-mobilitet, specialbenzin, el og naturgas til flere forskellige brancher. Vi er på udkig efter en ny kollega, som skal fokusere på salg af alle vores produkter Du vil blive taget godt imod af 12 kompetente kollegaer med godt humør og god energi. Vi arbejder hver især med fagområder, som vi er specialister inden for, og er på udkig efter en kollega som har mod på og interesse i at vedligeholde holde langvarige kunderelationer og opbygge nye.
Vi tilbyder en spændende stilling hvor opgaverne bl.a. består i:
- Udvikling og pleje af eksisterende kunderelationer
- Bearbejdning og kontakt til nye kundemner
- Krydssælge el til større eksisterende kunder
- Opdatering og løbende opfølgning af pipeline i CRM-system
- Tilbudsgivning, mødeafholdelse og opfølgning på kunder
Vi forventer, at du har de faglige kvalifikationer, der gør dig i stand til at identificere kundens behov og foreslå den bedste løsning - men vigtigst af alt har du motivationen og drive til at lære og være proaktiv i dit arbejde.
Og derudover er du:
- Energisk, initiativrig, selvstændig og motiveret
- Tillidsskabende og god til at opbygge tætte kunderelationer
- Løsningsorienteret og med fokus på kundens behov
- Uhøjtidelig og med humoristisk sans
- God til at kommunikere og samarbejde
- Åben og positiv
Et job i en spændende virksomhed med gode medarbejderforhold
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med mulighed for at præge din egen hverdag samt tage ansvar for egne resultater. Du vil være omgivet af gode kollegaer i en uhøjtidelig atmosfære, som vægter at yde god support til hinanden. OK befinder sig lige midt i en transformation med spændende strategiske mål – bl.a. inden for El. Vi sørger derfor løbende for at klæde dig på til opgaven med uddannelse og personlig udvikling. Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, en attraktiv kantineordning samt sundhedsforsikring og pensionsordning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsleder Heidi Svane på tlf. 6126 0648
Ansøgningsfrist:
1. november 2024
Del via linkedin Tip en ven
Energiselskabet OK
OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
Vi er i fuld gang med at omstille vores forretning, og ambitionen er klar. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave er vi 1200 dygtige kolleger til at løse, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.
OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, Energi Data og OK Energiteknik.