Det går godt i OK. Vi vækster og har brug for at styrke vores privatkundeteam. Vi har et helt unikt fokus på kunderne i OK. Derfor skal du i denne stilling brænde for kundeservice og samtidig have erfaring med mersalg over telefonen.
Velkommen til OK, du taler med…
Kundeservice er dybt forankret i OK's DNA. Vi betragter os selv som et ambitiøst kundecenter, hvor vi håndterer kunderådgivningen med autenticitet, kvalitet og professionalisme. Vi går ikke på kompromis med vores service. Det betyder, at vi fokuserer på at have kort ventetid for vores kunder og være hurtige til at hjælpe. Du vil have kontakt med mange forskellige mennesker, så du skal kunne håndtere skiftende dialoger og være god til at lytte til kundens behov.
Arbejdsopgaver tæt på kunden
Din primære arbejdsopgave er at hjælpe de kunder, der henvender sig telefonisk med at besvare spørgsmål omkring el, ladebokse, fyringsolie, naturgas samt OK-kort.
Derudover vil du også skulle stå for modtagelse af ordrer, ændring af bestillinger, spørgsmål til fakturaer eller andre opgaver, der relaterer sig til den aftale, kunden har med os. Din opgave er også at vurdere og rådgive om, hvilke af OK’s øvrige produkter der vil kunne skabe merværdi for kunden. Vi søger derfor personer, der i høj grad motiveres af salg og salgsmål.
I vores Salgs- og privatkundecenter vægter vi især medarbejdertrivsel, salgsperformance og kundeservice højt.
Vi forventer, at du kan bidrage med:
- Tidligere erfaring med mersalg enten telefonisk, i butik eller fra opsøgende salg
- Gode samarbejdsevner og konstruktiv tilgang til skiftende udfordringer og opgaver
- Stærke kommunikative evner og at du har talegaverne i orden
- Sparring og vidensdeling, så du sammen med dine kollegaer indfrier vores vækstmål
- En positiv tilgang i en til tider travl og begivenhedsrig hverdag
- Et højt drive og en konstant nysgerrighed på at forstå kundernes behov
Vi tilbyder
- En fast stilling på 30-37 timer om ugen i et af vores ambitiøse teams
- En grundig oplæring i vores produkter
- En plads på vores hovedkontor i Viby J
- En attraktiv lønaftale, plus bonus, pension, sundhedsforsikring og kantineordning
- Et modent, professionelt miljø med et stærkt socialt sammenhold
- Arbejdstider fordelt i vores åbningstid (7-17) med én weekendvagt (8-18) hver sjette weekend.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsleder Marianne Jensen på tlf. 4014 2286 eller Salgsleder Jannie Krogh Madsen på tlf. 4076 7377
Ansøgningsfrist:
3. november 2024
Del via linkedin Tip en ven
Energiselskabet OK
OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
Vi er i fuld gang med at omstille vores forretning, og ambitionen er klar. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave er vi 1200 dygtige kolleger til at løse, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.
OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, Energi Data og OK Energiteknik.