Job Opportunities in Denmark


October 1, 2024

Aalborg Universitet

Aalborg

OTHER


Postdoc i kriminologi


Ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, er der pr. 1. december eller snarest herefter en ledig stilling som postdoc inden for kriminologi. Stillingen er tidsbegrænset til tre år.
AALBORG
    ANSØGNINGSFRIST: 22.10.2024
    AFDELING: INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE
    REF. NUMMER: 2024-224-06078

Jobbeskrivelse
Stillingen er tilknyttet forskningsprojektet Penal Engineering: Examining Rationalities, Effects, and Consequences of Current Penal Policies in Denmark–(PEEREC), der er finansieret gennem en bevilling fra VELUX FONDEN. PEEREC undersøger rationalerne bag den aktuelle kriminalpolitik og dens tilsigtede såvel som utilsigtede virkninger. Dette inkluderer, hvilken betydning straf har for ofre, gerningspersoner, risikogrupper, pårørende og samfundet som helhed. Projektets mål er at bidrage med nytænkning inden for kriminologisk forskning om kriminalitetskontrol og straf.
Kandidaten vil i samarbejde med lektor Rasmus Munksgaard gennemføre et kvantitativt studie af indsatser, der har til formål at kontrollere og afskrække unges billeddeling uden samtykke. Studiet vil både undersøge de normer og praksisser, der knytter sig til billeddeling uden samtykke, samt analysere effekter og konsekvenser af Umbrella-sagskomplekset, en politioperation mod billeddeling. Undersøgelsen vil basere sig på både survey- og registerdata. Kandidaten skal også indgå i PEERECs afsluttende teoriudviklende arbejde.

Postdoc
En postdoc stilling indeholder overvejende forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan der i et begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver, og vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

Den samlede ansættelse som postdoc. kan ikke være på mere end 4 år ved den samme institution.

Kvalifikationskrav
Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Kandidaten til postdoc-stillingen bør have en baggrund inden for kriminologi eller et relateret felt samt dokumenteret forskningserfaring med kvantitativ metode. Kendskab til kriminologisk teori og forskning, særligt inden for afskrækkelse, straf, og ungdomskriminalitet, er en fordel. Da surveydata er på dansk, er det en forudsætning, at kandidaten er bekendt med dansk.
Ansøgningen
Ansøgningen til stillingen skal indeholde følgende:

  • CV
  • Fuldstændig publikationsliste, med markering af de vedhæftede publikationer, der ønskes taget i betragtning ved bedømmelsen. Der må maksimalt vedhæftes 5 publikationer. Såfremt der fremsendes publikationer, hvortil der er medforfattere, skal der medsendes en medforfattererklæring om ansøgerens andel i fællesskabet. Medforfattererklæringerne skal være underskrevet af mindst én af de øvrige forfattere.Skabelon til medforfattererklæring.
  • Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer.Vejledning til undervisningsportfolio.
  • Kopi af eksamensbeviser(kandidatbevis og ph.d.-bevis)
Den samlede ansøgning inkl. bilag sendes elektronisk ved at vælge nedenstående”søg online” funktion.

Bedømmelse
Bedømmelse af ansøgerne til stillingen foretages af et bedømmelsesudvalg.

Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med bistand fra bedømmelsesudvalgets formand, de ansøgere, der skal bedømmes. Inden shortlisting vil alle ansøgere få mulighed for at kommentere på bedømmelsesudvalgets sammensætning. Alle ansøgere vil efterfølgende blive informeret, om de er gået videre til bedømmelse eller ej.

De ansøgere der bliver bedømt, får mulighed for at kommentere egen bedømmelse. Bedømte kandidater kan blive inviteret til en jobsamtale og/eller en prøveforelæsning.

Når ansættelsesprocessen er afsluttet, sendes et afsluttende afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning til stillingen.

Har du spørgsmål?
Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Annette Olesen, telefonnummer+45 3025 0541, mail aol@socsci.aau.dk.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til HR-servicecenter HSF, mail SSH-hr@adm.aau.dk.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter og gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomster for statsansatte akademikere.

Ref. nummer
2024-224-06078
Ansøgningsfrist
22.10.2024

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 15, 2024

Københavns Universitet
Postdoc in Ultra-Processed Foods and Health

København

OTHER

View Details

October 15, 2024

Hvidovre Hospital
A Postdoctoral Research Fellow in Multimodal EEG

Hvidovre

OTHER

View Details

October 15, 2024

Københavns Universitet
A postdoctoral position in genome instability in mammalian eggs in the Hoffmann laboratory at the Center for Chromosome Stability, Department of Cellular and Molecular Medicine

København

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Universitet
Postdoc at Department of Animal and Veterinary Sciences

Tjele

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Universitet
Postdoc in low-temperature nanoscale angle-resolved photoemission (nanoARPES) on 2D materials and devices

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

KU - SCIENCE -FOOD og NEXS
Postdoc in Ultra-Processed Foods and Health

Frederiksberg

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 11, 2024

Aalborg Universitet
Administrativ medarbejder til Efteruddannelse ved Studieservice – Studieliv, Aalborg Universitet

Aalborg

OTHER

View Details

October 11, 2024

Aalborg Universitet
Postgraduat klinisk lektor eller ekstern lektor i plastikkirurgi

Aalborg

OTHER

View Details

October 11, 2024

Aalborg Universitet
Postgraduat klinisk lektor eller ekstern lektor i oftalmologi

Aalborg

OTHER

View Details

October 10, 2024

Aalborg Universitet
Klinisk lektor i karkirurgi

Aalborg

View Details

October 10, 2024

Aalborg Universitet
Studieadministrativ medarbejder til Juridisk Institut

Aalborg

OTHER

View Details