Staby Skole og Børnehuset Lærkereden søger en pædagog, pædagogiskassistent eller pædagogmedhjælper med start 1. januar 2025 til skole og SFO.
Vi søger en pædagogisk medarbejder til 34 timer pr. uge. Timerne vil som udgangspunkt være fordelt med ca. 24 timer i skolen og 10 timer i SFO. Staby Skole er en landsbyordning med ca. 90 elever fra 0.-7. klasse og ca. 30 børn i SFO. Skolen har fælles ledelse med SFO og børnehaven i Lærkereden.
Vi søger en pædagogisk medarbejder, der
- er initiativrig og kan sætte aktiviteter i gang i både SFO og undervisning
- er parat til at indgå i et tæt samarbejde omkring det enkelte barns trivsel og læring
- der er god til at skabe positive relationer til elever, forældre, kolleger og ledelse
- arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på ressourcerne
- er klar og tydelig i rammesætning, og som udviser glæde og empati i arbejdet med børnene.
- værdsætter et tæt og konstruktivt samarbejde med forældrene
- kan arbejde selvstændigt, men også indgå i diverse tværfaglige teams
- har lyst til at udvikle inklusion i samarbejde med dine kolleger
- ideelt brænder for bevægelse, udeliv og musik
Vi tilbyder
Vi tilbyder en skole og SFO med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor vi støtter og hjælper hinanden med at alle lykkedes med opgaven. Du bliver en del af stærkt professionelt fællesskab, hvor vi vægter trygge overgange mellem børnehave, SFO og skole. Du vil primært indgå i et stærkt og professionelt team i indskolingen.
Staby Skole og Børnehuset Lærkereden er kendetegnet ved have en lokal forankring i et aktivt og interesseret lokalsamfund, en høj faglighed blandt relations kompetente medarbejdere, og en inkluderende tilgang til alle børn
Vi er en landsbyordning med børnehave, SFO og skole samlet på samme matrikel midt i Staby. Vi har derfor gode muligheder for at give børnene trygge overgange mellem afdelingerne.
Din profil
- Du er fagligt velfunderet, visionær og har lyst og engagement til at blive en vigtig brik i et SFO - og indskolingsteam (primært) med tæt samarbejde omkring børnene.
- Du er stærk i relationskompetencer og klasserumsledelse, og har desuden lyst til at arbejde på en skole, hvor teamsamarbejde, faglighed og fællesskab danner rammen om et professionelt og godt arbejdsmiljø.
- Du har naturligt en interesse for bevægelse/idræt, gerne kombineret med lyst til udeliv eller musik.
Det forventes ikke at ansøgere kan opfylde alle kriterier i stillingsopslaget.
Om os
Staby Skole og Børnehuset Lærkereden er en landsbyordning, der ligger i et naturskønt område tæt ved skov, mark, fjord og hav. Vi dækker kommunes største skoledistrikt fra Madum i øst til Thorsminde i vest.
Vi har skønne udearealer med boldbaner og legeplads. Vi værner om de gode kulturer og traditioner såsom Staby marked, skolefest, tur til Bornholm, men holder også af nytænkning.
Vi har et syn på elever, hvor vi agerer med ansvar, omsorg og respekt, som vi praktiserer gennem PALS i skolen og DUÅ i Børnehuset Lærkereden
Vi søger en medarbejder med stærke personlige og faglige kompetencer samt erfaringer, som for os er lige så vigtige som uddannelsesbaggrund.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Fredag 25. oktober kl. 12.00.
Samtaler afholdes den 28. oktober fra kl. 16.00.
Har du spørgsmål
Du kan kontakte skoleleder Nikolaj Sunesen på telefon 20 61 37 14 eller viceleder/SFO-leder Bjarke Kamp From på telefon 20 75 02 49. Vi viser gerne vores skole og SFO frem.