Operationssygeplejerske i vikariat til Central operationsgang, Bedøvelse og Intensiv, Esbjerg og Grindsted Sygehus
Er du teamplayer og kan du sætte patienten først?
Så er du måske vores nye kollega, der kan starte hos os i et vikariat fra 01.01.25 - 30.09.25 eller efter aftale.
Operationsgangen fungerer som sygehusets centrale operationsgang og der foregår både akutte og elektive operationer inden for specialerne ortopædkirurgi, øre-næse-halsspecialet, parenkymkirurgi, urologi, plastikkirurgi og gynækologi / obstetrik.
I dagtiden arbejder du i eget speciale som er fordelt i ortopædkirurgi og øre-næse-hals kirurgi eller parenkymkirurgi, urologi, plastikkirurgi og gynækologi / obstetrik. I vagterne bemandes 2 akutlejer, på tværs af specialerne. Det er til vores team med parenkymkirurgi, gynækologi/obstetrik, urologi og plastikkirurgi vi mangler dig.
Du bliver en del af en personalegruppe på omkring 60 sygeplejersker. Oplæringsperioden hos os er ca. 6 måneder i dagvagt og efter denne periode vil du komme i aftenvagter og dagvagter i weekenden. Du får tildelt 2 mentorer der støtter dig i din oplæringsperiode. Vores kliniske sygeplejespecialist guider dig igennem vores kompetencekort. Arbejdsplanen lægges for 6 uger ad gangen efter ønsker, for at fremme fleksibilitet og arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde dig:
Et målrettet introduktionsprogram med mentorordning
Et ansvarsfuldt, afvekslende og udfordrende job - ikke 2 dage er ens
Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø – hvor humor værdsættes
En aktiv og engageret personalegruppe, som alders- og erfaringsmæssigt spænder vidt
Tværfagligt samarbejde
God kollegial sparring og mulighed for faglige udfordringer
Synlig og anerkendende ledelse
Vi forventer, at du
Har flair for teknisk udstyr og apparatur
Gerne har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske
Vil sætte operationssygeplejen i højsædet, og arbejde med værdierne i dette felt
Har godt humør i en tempofyldt hverdag
Mestre en travl hverdag og bidrager med overskud og en positiv tilgang
Udviser fleksibilitet og ansvarlighed, og har en anerkendende tilgang til patienter og kollegaer
Ser en positiv udfordring i, at arbejde med udvikling og optimering af arbejdsgange
Ønsker du flere oplysninger eller at se operationsgangen (du er også velkommen på en følgedag), er du meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Birgitte Vestenaa på tlf. 29263647.
Ansøgningsfrist d.10.11.24.
Ansættelsessamtale afholdes den 12/11 eller 13/11 i tidsrummet 15.00 - 17.00
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available