Ledende overlæge i pædiatri med speciale i neonatologi ved Børn og Unge, Esbjerg Sygehus
Vi søger en faglig ambitiøs overlæge med lyst til ledelse til vores sengeafsnit for Nyfødte og Familie på Esbjerg Sygehus. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller efter aftale. Opgaven
Som ledende overlæge vil du bidrage til den løbende udvikling af vores patientforløb og af afdelingen generelt sammen med en velfungerende ledergruppe.
Stillingen indeholder både klinisk arbejde samt driftsledelse og faglig ledelse. Arbejdet indebærer ca. 20 % administrationstid og ca. 80 % klinisk arbejde. Stillingen er med vagtforpligtigelse.
Vores ønske er at robustgøre vores neonatale kompetencer og indlæggelsesforløb. Så har du faglige visioner for det pædiatriske område, og kan du kæde dem sammen med en kliniske hverdag? Er du klar på at lede tværfagligt og motivere dine kollegaer til forandring sammen med den øvrige ledelse? Så kan det være dig vi søger.
Afdelingen
Børn og Unge er en del af Esbjerg og Grindsted Sygehus, og har et tæt samarbejde med sygehusets øvrige kliniske afdelinger. Afdelingen har et optageområde på cirka 225.000 borgere, og består af modtagelse, et sengeafsnit (0-17 år) (15 pladser til pædiatriske og kirurgiske børn), et neonatal afsnit med regionsfunktion (fra GA 28+0) (ca. 13 pladser), et daghospitalstilbud samt et ambulatorium.
Ambulante kontakter: ca. 20.000 årligt, heraf ca. 12.000 fremmøde.
Indlæggelser: ca. 4000 årligt på Børn og Unge, ca. 600 årligt på Nyfødte og Familie.
Fødsler: ca. 1800 årligt.
Profil
Vi forventer at du:
er speciallæge i pædiatri med anerkendt subspecialisering i neonatologi
er en holdspiller, der kan lide at indgå i faglige fællesskaber og samarbejde tværfagligt
bidrager til et positivt læringsmiljø ved at skabe trygge rammer, hvor kolleger kan udvikle sig
er inkluderende og har respekt for alle faggruppers bidrag til den fælles opgaveløsning
kan motivere kolleger med ord og handling
er ansvarsbevidst og følger opgaver til dørs
Vi kan tilbyde:
et spændende og meningsfuldt job med eget ansvarsområde
en velfungerende afdeling med et godt arbejdsmiljø samt dygtige og erfarne kolleger
gode udviklingsmuligheder – både ledelsesmæssigt og lægefagligt
du bliver en del af en ambitiøs ledergruppe i en afdeling med en flad struktur
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomsten.
Der indhentes straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist: 6. november 2024
Ansættelsessamtaler : efter aftale i uge 46/47,
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Jens Jakob Herrche Petersen på tlf. 40 44 73 62 eller e-mail: jens.jakob.herrche.petersen@rsyd.dk
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller /kompetenceområder for speciallæger. Er du ikke tidligere overlægebedømt eller ikke overlægebedømt i Region Syddanmark, skal du udfylde dette skema og medsende denne din ansøgning og CV.
(Du kan også finde skemaet via dette link )
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available