Laborantpraktikant til Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi
Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF) søger én laborantpraktikant til Pless laboratoriet fra den 1. februar 2025. Stillingen er en uddannelsesstilling med 37 timers ugentlig arbejdstid og løber frem til og med den 31. januar 2026. ILF er et af to farmaceutiske institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Vi arbejder tæt sammen med andre forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer for at, begrænse og bekæmpe sygdomme i både den vestlige verden og i udviklingslande. Arbejdsopgaver/uddannelse:
I uddannelsestiden vil laborantpraktikanten hovedsaligt være tilknyttet en forskningsgruppe, men der vil også være mulighed for deltagelse i øvelsesundervisning inden for det molekylærbiologiske og mikrobiologiske område. I forskningslaboratoriet vil laborantpraktikanten opnå erfaring med en lang række molekylærbiologiske teknikker, såsom forskellige DNA og RNA-oprensningsmetoder, diverse PCR-teknikker, kloning, transformation samt celledyrkning. Laborantpraktikanten vil endvidere oplæres i generel laboratoriedrift inkl. bufferfremstilling og vedligeholdelse af udstyr.
Kvalifikationer: Der lægges særlig vægt på, at den nye laborantpraktikant:
har bestået den for praktikuddannelsen krævede skoledel
er udadvendt
har gode samarbejdsevner
har gode engelskkundskaber
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Professor Stephan Pless på e-mail stephan.pless@sund.ku.dk.
Ansøgning m.v.:
Send din ansøgning (på dansk eller engelsk) bilagt CV samt dokumentation for uddannelse/1. årsprøve via Jobportalen (tryk på linket 'Søg stillingen' nederst i opslaget).
Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2024. Læs på www.jobportal.ku.dk hvordan du sender en elektronisk ansøgning. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 43 og 44. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Stephan Pless
E-mail: stephan.pless@sund.ku.dk
Info
Ansøgningsfrist: 15-10-2024
Ansættelsesdato: 01-02-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available
A postdoctoral position in genome instability in mammalian eggs in the Hoffmann laboratory at the Center for Chromosome Stability, Department of Cellular and Molecular Medicine