Laborantpraktikant til Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe på Statens Serum Institut
Vi søger en dygtig og engageret laborantpraktikant, der har lyst til at arbejde med PCR diagnostik af bakterie-, svampe- og parasitinfektioner. Om laboratoriet I Afdeling for Bakterie, Parasit og Svampe (BPS) PCR udfører vi human og veterinær diagnostik. Vi udbyder mere end 50 forskellige diagnostiske PCR analyser, hvoraf nogle er ISO 17025 akkrediterede. Vi udfører ca. 35.000 analyser om året. Afsnittet BPS PCR består af 7 fastansatte laboranter, 1 laborantelev, 1 akademisk medarbejder, 1 kvalitetsansvarlig og 1 afsnitsleder. Fra hele landet modtager vi humane prøver fra hospitaler og læger, samt veterinære prøver fra Fødevarestyrelsen og dyrlæger. Laboratoriets opgave er at undersøge disse prøver med henblik på at påvise bakterie-, parasit- eller svampe infektioner. For visse prøver udføres også resistensbestemmelse og gruppe-/type bestemmelse. Vi arbejder i to teams, hvor det ene team modtager prøver, oprenser DNA og opsætter PCR. Det andet team analyserer PCR resultater og afgiver prøvesvar til rekvirenten i LIMS. Din hverdag hos os: Som laborantpraktikant vil du komme til at arbejde med:
modtagelse og registrering af prøver
prøve forbehandling og DNA oprensning
at fremstille PCR mix
konventionel og Real Time PCR
laboratoriets kvalitetssystem.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du skal have afsluttet den teoretiske del af din uddannelse, så du kan starte din praktikperiode fra 1. februar 2025. Derudover forventer vi, at du er omhyggelig og engageret. Du har interesse for området og kan arbejde selvstændigt – og har gode samarbejdsevner. Som person er du imødekommende og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor vi er fælles om at løse opgaverne. Da vi arbejder med patientprøver er det vigtigt, at du er struktureret og omhyggelig. Vi tilbyder: En spændende og udfordrende praktikplads på et internationalt anerkendt institut, hvor der er gode muligheder for faglig- og personlig udvikling. Du vil blive en del af en arbejdsplads, som ligger centralt i byen med gode trafikforbindelser (tæt på metrostationen ”Islands Brygge”). Derudover har SSI en aktiv idrætsforening (IK-SERA) med motionslokaler, personaleforening samt kantine. Om ansættelsen Du vil blive ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. laboranter. Er du fyldt 25 år, når du starter som praktikant, aflønnes du med voksenelevløn. Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afsnitsleder Randi Føns Petersen (BPS PCR) tlf. 3268 8575 Ansøgning Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i oktober.