Koordinator til Tandreguleringen - Tandplejen Aarhus
Om jobbet:
Bliver du også motiveret af at gøre en forskel for børn og unge, så har Tandplejen Aarhus det helt rette job for dig. Aarhus Tandregulering beskæftiger omkring 50 medarbejdere og dette kræver en del koordinering. Vi opslår derfor en koordinatorstilling.
Din profil:
Du har erfaring med klinik koordinering - gerne indenfor tandområdet
Du er uddannet eller efteruddannet indenfor koordinering/administration
Du har overblik og kan arbejde selvstændigt
Du er god til at samarbejde, har et godt humør og lyst til at arbejde tæt med klinikkens faggrupper
Du kommunikerer respektfuldt med både patienter, deres forældre og dine kolleger
Derfor skal du vælge os:
Du ønsker et job med mening, hvor du er med til at gøre en livslang forskel for børn og unge
Du sætter pris på samarbejde: Vi vægter ligeværdig sparring mellem faggrupper højt og spiller hinanden stærke for at hjælpe dem det hele drejer sig om: vores børn og unge
Du kan lide at gå glad hjem fra arbejde: vi er en arbejdsplads med masser af gode grin og godt humør, og et sted hvor vi som kolleger går op i at lære hinanden at kende
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er fast og på fuld tid.
Tiltrædelse efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår ud fra overenskomst og aftale om Ny-løn.
Ved ansættelse i Aarhus Kommune indgår en generel prøvetid på tre måneder.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .
Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser. Du er også meget velkommen til at kontakte daglig leder af Tandreguleringen, Samuel Olandersson, saol@aarhus.dk for at høre mere om stillingen.
Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: søndag den 3. november 2024 Samtaler afholdes fredag den 8. november 2024
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Når ordningen om kommunal tandpleje til 18-21-årige er fuldt implementeret i 2026, betjener Tandplejen Aarhus 87.000 børn og unge i alt. Derudover sørger vi for tandpleje til cirka 3.000 voksne med særlige behov.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!