Job Opportunities in Denmark


September 20, 2024

Aarhus Kommune

Brabrand

OTHER


Familieplejekonsulenter og en familiepleje- og anbringelseskonsulent

Brænder du også for at gøre en forskel for anbragte børn og unge? – så er Familieplejen i Aarhus Kommune måske noget for dig.
Vi har to ledige stillinger som familieplejekonsulent i Team Supervision og en ledig stilling som familiepleje- og anbringelseskonsulent. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer/ugen og til besættelse 1. november 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Beskrivelse af stillingerne som familieplejekonsulent i Team Supervision
Familieplejekonsulenternes kerneopgaver i Team Supervision er at understøtte plejefamiliernes faglighed og opgave med det anbragte barn eller ung. Dette sker via supervision og vejledning af plejefamilierne og løbende sparring med afsæt i Barnets plan/Ungeplan.
Desuden vil du som familieplejekonsulent i Team Supervision have konsulentfunktion i forhold til øvrige samarbejdspartnere omkring barnet/den unge, og du skal i tæt samarbejde med myndighedsrådgiver afholde tilsynsbesøg med de anbragte børn i plejefamilierne.
Du skal kunne være faciliterende i et samarbejde mellem myndighed, plejefamilie og biologiske forældre på de løbende opfølgningsmøder samt deltage i netværksmøder omkring barnet.
Der vil være skriftligt arbejde i form af journalisering samt statusskrivelser til myndighed.
Der skal forventes en del tjenstlig kørsel, hvorfor kørekort er et krav samt egen bil er ønskeligt. Det forventes, at du af og til arbejder uden for normal arbejdstid.
Beskrivelse af stillingen som familiepleje- og anbringelseskonsulent
Du skal understøtte samarbejdet mellem Familiecentrets Døgnafdeling og Aarhus Kommunes interne børn- og ungehjem i processen med matchning, indskrivning og opfølgning på anbringelser og støtteophold. Dette er både på social – og handicappladser. Stillingen er forankret i Team Rekrut og Match, hvor også vores anbringelseskonsulent på eksterne børn- og ungehjem er forankret og bliver din tætte makker.
For at lykkes godt i stillingen skal du kunne navigere i og skabe sammenhængskraft og dialog på døgnområdet mellem myndighed og udfører. Konsulentens opgave er at være med til at udvikle det tætte samarbejde, der sikrer kvalitet, kontinuitet og stabilitet for barnet/den unge gennem anbringelsen.
Derudover er dine opgaver blandt andet:
  • At være børn- og ungehjemmenes indgang til Familiecentret ved mere generelle spørgsmål.
  • At yde børn- og ungehjemmene socialfaglig sparring i konkrete sager.
  • At være den der bliver kontaktet, hvis noget bliver udfordret i samarbejdet.
  • At være sparringspartner for døgnrådgiverne.
  • At sikre, at Familiecentret har fingeren på pulsen ift. hvad der rører sig på det enkelte børn – og ungehjem, sammensætning i børnegruppen mm.
  • At være til rådighed for sparring i forhold til samarbejdet med barnets/den unges biologiske familie og netværk.
  • At være en del af indskrivning, spørgsmål og aftaler ift. det enkelte børn- og ungehjems ramme – hvad forventes, at der dækkes indenfor rammen, og ved evt. ansøgning om ekstra takst og opfølgning herpå.
  • At have overblik over indskrivninger/pladser og dermed bidrage til det samlede overblik over døgnområdet.
For begge stillinger gælder det, at du
  • har grunduddannelse som socialrådgiver/-formidler/pædagog samt relevant efteruddannelse.
  • har erfaring med at yde vejledning og supervision.
  • har kendskab til anbringelse af børn og unge i plejefamilie.
  • kan formidle pædagogiske metoder til støtte for plejefamilierne.
  • har lyst og energi til at indgå i undervisningsforløb af vores plejefamilier.
  • har administrativ flair og it-kundskaber samt gode formuleringsevner.
  • har kendskab til Barnets Lov og det professionelle samarbejde omkring et anbragt barn.
  • har gode samarbejdsevner og nemt ved at begå dig med mange forskellige samarbejdspartnere
  • tager medansvar for egen læring og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • trives i en hverdag med mange komplekse problemstillinger.
  • er udfordrende på eget perspektiv og nysgerrig på andres med afsæt i et mentaliserende udviklingsperspektiv.
Om Familieplejen
Familieplejen er forankret i Familiecentret i Aarhus kommune, hvor vi arbejder tæt sammen med vores myndighedskollegaer. Vi har til huse i Blixens i Brabrand. Familieplejen består af i alt 18 familieplejekonsulenter og en psykolog. Vi er delt i to teams:
  • Team Rekruttering og Match: Arbejder med rekruttering af nye pleje- og aflastningsfamilier samt etablering af det gode match imellem barn/ung og plejefamilie.
  • Team Supervision: Arbejder primært med vejledning og supervision af plejefamilier
Ud over at indgå i et af ovenstående team har konsulenterne forskellige tværgående opgaver i afdelingen. Det kunne være i forhold til TSOP-undervisning af plejefamilier, både enkeltvis og i grupper af plejefamilier og andre tværgående arbejdsgrupper i forhold til aflastning, netværksfamilier m.m.
Familieplejen tilbyder dig:
  • En alsidig og spændende hverdag inden for et fagligt interessant område.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til humor og forskellighed.
  • En arbejdsplads med fokus på den enkelte medarbejders kompetencer.
  • Et arbejdsmiljø med ansvarsbevidste kolleger med et højt fagligt niveau og store ambitioner for vores kerneopgaver.
  • Et afvekslende, komplekst og kreativt arbejde i samspil med mange samarbejdspartnere.
  • Gode muligheder for faglig udvikling ind i Familieplejens kerneopgaver.
  • Supervision.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingerne vil blive aflønnet efter overenskomst med DS/HK/SL.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Birthe Møller Johansen på telefon 4185 9098.
Ansøgning
Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os.
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 15. oktober kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 23. oktober.
En eventuel 2. samtale vil blive afholdt mandag den 28. oktober.

Mere om Familieplejen
Familieplejen er en del af Aarhus Kommunes Familiecenter, der har myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge, der har behov for særlig støtte og håndterer både sager på udsatte-området og handicapområdet for familier med børn fra 0-15(18) år.
Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber (BFF), som ud over Familiecentret består af Børnecentret og Center for Specialiserede Børnetilbud. Vi arbejder tæt sammen inden for driftsområdet for at styrke arbejdet til gavn for børnene og deres familier. Det betyder, at vi prioriterer, udvikler og investerer i faglige initiativer, der sætter barnet først samt understøtter og sikrer børns mulighed for at indgå i læringskontekster og giver adgang til understøttende og meningsfulde fællesskaber. Vi skal understøtte, at alle børn trives og lærer så meget, som de kan og udvise mod til at gå nye veje, både i og uden for organisationen med udgangspunkt i kerneopgaven. Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Relationel Velfærd
I budgetforliget 2023 blev det besluttet, at samarbejdet mellem familien, dagtilbud, skole, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), myndighedsrådgivere og udfører/specialiserede tilbud i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse skal forandres og styrkes. Løsningerne skal findes tidligere, og indsatsen skal blive endnu mere helhedsorienteret og så tæt på barnets og familiens hverdag som muligt. Det gør vi ved at etablere Relationel Velfærd som samarbejdsmodel. Udviklingen sker i etaper, og foråret 2025 vil der være tværfaglige teams i samtlige 47 skoledistrikter. Læs evt. mere her: Relationel velfærd (aarhus.dk)



De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Gram Equipment
Lagermedarbejdere til produktionslager

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Assens Kommune
Nye kollegaer til Assens Madservice (fleksjob)

Assens

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 16, 2024

Aarhus Kommune
Sosu-hjælper til fortrinsvis nattevagt

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Borgercentreret Ressourcekoordinator, distrikt Midt, team Vestervang Pleje og Rehabilitering Aarhus Kommune

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Produktkoordinator

Aarhus

OTHER

View Details

October 16, 2024

Aarhus Kommune
Fysioterapeut til Specialplejehjemmet Skovvang

Aarhus

OTHER

View Details

October 15, 2024

Aarhus Kommune
Dedikeret pædagog på 37 timer til vores skønne børnehavegruppe hurtigst muligt og senest 1.12.24

Højbjerg

OTHER

View Details