HTH søger en dygtig kundesupporter til vores nybyggede kommercielle hovedkontor i Tilst. Vi er en del af Nobia AB, der er Nordeuropas største køkkenproducent og ejer de danske køkkenbrands HTH, Unoform og Invita. Supportere forhandlere i et spændende og komplekst produkt
Som Kundesupporter får du en spændende hverdag med mange varierende opgaver. Du er med til at afklare spørgsmål fra vores konsulenter i butikkerne og vores slutbrugere, og er derfor med til at sikre, at kunderne får en god oplevelse. Her kommer du hele vejen rundt om et komplekst produkt, der består af et hav af muligheder og lækre, unikke kombinationer. Du vil få en stor intern kontaktflade, hvor du ofte er i dialog med kollegaer og kunder fra både Danmark og vores eksportmarkeder.
Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a. at:
reklamationsbehandling på de forskellige markeder
supportere forhandlere og butikskonsulenter i produkt- og bestillingsforhold, garantiforhold og butikssystemer
deltage i løsningen af konstaterede problemområder i produkt- og bestillingsforhold
koordinere og styre reklamationssager
besvare produktspørgsmål og ordrespørgsmål fra forhandlere, butikskonsulenter og kunder via telefon, mail og webchat
bistå forhandlere, butikskonsulenter og kunder på status eller viderebehandling af eventuelle reklamationssager
Flair for kundeservice Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med køkkenbranchen – evt. du allerede har erfaring med HTH produkter. Herudover er den rette til jobbet først og fremmest imødekommende, positiv, engageret og motiveres af at give kunder og forhandlere den bedste oplevelse hver gang. Det er derfor vigtigt, at du har et stort servicegen, og at det giver dig et kick at skabe succes for vores kunder. Det er vigtigt, at du trives i en vekslende dag mellem kundekontakt og administrative opgaver, da en af dine primære opgaver er at tage imod henvendelser pr. telefon og e-mail og det er derfor afgørende, at du motiveres af at tale med mange forskellige mennesker på en dag. Hvad kan vi tilbyde dig? Du tilbydes en spændende og attraktiv stilling med et hold af fantastiske kollegaer. Der er fysiske gode kontorfaciliteter i vores nybyggede kommercielle hovedkontor i Tilst, hvor det desuden er muligt, at indgå i en god frokostordning. Arbejdstiderne er mandag til torsdag 8-16 og fredag 8-15.30. Herudover har vi en uformel og hjertelig omgangstone med et stærkt sammenhold. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Lyder det som noget for dig? Har ovenstående annonce vakt din interesse, så vil vi glæde os til at modtage dit motiverede CV. Samtaler vil blive afholdt løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.