Job Opportunities in Denmark


September 19, 2024

Rudersdal Kommune

Holte

OTHER


Visitator

Rudersdal Kommune søger en visitator til fast stilling 37 timer i Sundhed og Forebyggelse

Visitationen i Rudersdal Kommune er i færd med at udvikle den borgernære visitation og har sat kursen mod den nye ældrelov. Vil du med på en spændende rejse?
Da en af vores kolleger har valgt et nyt job i cykelafstand fra sit hjem, så nu søger vi dig, som har lyst til nye udfordringer i en stabil, velfungerende og kompetent visitatorgruppe!
Vi vægter den ligeværdige dialog med borger og pårørende højt. Vi ønsker at skabe størst mulig kontinuitet og koordination i det enkelte borgerforløb og har et tæt samarbejde med vore hjemmeplejeleverandører, sygepleje, genoptræning, plejecentre og øvrige forvaltninger.
Vi arbejder med faglig frisættelse i hjemmeplejen. Det betyder, at du som visitator får en koordinerende opgave og skal være garant for en helhedsorienteret løsning for den enkelte borger i det nære sundhedsvæsen på tværs af sygepleje, hjemmepleje, genoptræning, dagcentre og vores midlertidige døgnrehabilitering.
Som visitator får du mange borgerrettede opgaver: Rådgivning og vejledning er et væsentligt element. Visitation til hjemmepleje i pakker/forløb, rehabiliteringsforløb, dagcenter samt sagsbehandling på ansøgninger om ældre- og plejeboliger. Du har ansvar for selvstændigt at planlægge hjemmebesøg, udskrivningsmøder på vores midlertidige døgnpladser og den opfølgende dokumentation/ sagsbehandling. Vi har bagvagt med telefonsluse og administrative opgaver i et rul med dine kolleger ca. 1 - 2 dage hver 14. dag.
Du får en spændende koordinationsopgave. Du er kontaktvisitator for borgere/pårørende i et afgrænset geografisk område af Rudersdal kommune, og deltager i 2 ugentlige teammøder i dit tværfaglige team i hjemmeplejedistriktet. Du deltager i borgerkonferencer på vores døgnrehabiliteringspladser på skift med dine kolleger. Internt kommer du til at samarbejde tæt med demenskoordinatorer, træningsvisitator, udskrivningsteam, rehabiliteringsteam, hjælpemiddelteam og social myndighed, alt efter den enkelte borgers behov for støtte.
Din ansættelse er i en centralt udgående visitation med base i et fælles kontor. Du indgår i et ud af tre visitationsteam, og har her mulighed for sparring og monofaglige drøftelser uformelt og formelt på faglige møder i Rådgivning og Visitation.
Jobbet som visitator i en borgernær visitation er meget selvstændigt og med stor mulighed for individuel tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne.

Din profil
Vi søger en selvstændig, fagligt velfunderet kollega med ben i næsen, fødderne på jorden, samarbejdsevner i top - og vigtigst af alt evnen til en ligeværdig og nærværende dialog med de mennesker, vi har til opgave at give den bedst mulige vejledning og støtte.
Vi er en tværfaglig afdeling med ambitioner om at arbejde tæt sammen med borgeren, levere en helhedsorienteret indsats og skabe én indgang for borgerne. Vi ønsker stærke, forskellige faglige profiler, der sammen kan støtte borgerne med den rette indsats på rette tidspunkt og ud fra et rehabiliterende afsæt.
Du har en sundhedsfaglig autorisation som sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut.
Du har interesse i og erfaring med funktionsevne vurderinger og afgørelser, som tager afsæt i en helhedsorienteret og individuel vurdering, kvalitetsstandarder og lovgivning. Du er fleksibel, løsningsorienteret og kan se mennesket, ressourcerne og mulighederne.
Du er selvstændig og kan samarbejde i en gruppe, der løfter opgaverne i et fællesskab. Du tager ansvar for en anerkendende dialog med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere.
Du har kørekort og kan cykle på de korte afstande.

Derfor skal du vælge os
I Rådgivning og Visitation lægger vi vægt på en helhedsorienteret sagsbehandling og høj faglighed. Vi ønsker kontinuitet og tæt samarbejde omkring det enkelte borgerforløb med vores leverandører og andre samarbejdspartnere.
Vi har et godt kollegialt fællesskab med travle arbejdsdage, hvor der er plads til humor og kollegiale hensyn og vi er altid klar med sparring og kollegial vejledning. Vi sætter tid af til den nødvendige oplæring omkring arbejdsopgaverne, og du bliver koblet med en mentor til en start.
Du vil arbejde med flextid, og der er mulighed for hjemmearbejde i et begrænset omfang, når opgaverne tillader det.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge med start d.1. december 2024.
Der er lokalaftale om flextid og indplacering på løntrin 9 med tillæg for myndighedsfunktionen på årligt grundbeløb på 19.600 kr
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 16, 2024

Tønder Kommune
Visitator til Myndighedsafdeling i Pleje & Omsorg

Tønder

OTHER

View Details

October 11, 2024

Assens Kommune
Visitator til ældreområdet

Vissenbjerg

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 14, 2024

Rudersdal Kommune
Tandplejer

Holte

OTHER

View Details

October 14, 2024

Rudersdal Kommune
Bistrupvang søger social og sundhedsassistenter

Holte

View Details

October 14, 2024

Rudersdal Kommune
Træningsassistenter

Holte

View Details

October 14, 2024

Rudersdal Kommune
Direktør Rudersdal Kommune

Holte

View Details

October 12, 2024

Rudersdal Kommune
Dansk-/matematiklærer

Holte

OTHER

View Details