Hvis du har lyst til at arbejde med børn, unge og ældre i Skanderborg Kommune, har vi måske jobbet til dig?
Vi kan fra 1. januar 2025 tilbyde en fast 0,8 stilling, men på lidt længere sigt, vil den forventeligt kunne konverteres til en fuldtidsstilling.
Børne- og ungetandplejen vil være kernen i din stilling, mens omsorgstandplejen vil udgøre en mindre del med omkring 3 timer om ugen.
I Tandplejen er vi 56 medarbejdere til ca. 19.000 børn og unge, omkring 200 omsorgspatienter og godt 300 specialtandplejepatienter.
Som ansat i Tandplejen er du principielt tilknyttet en hvilken som helst af kommunens klinikker, men dit faste domicil vil som udgangspunkt være på Gyvelhøj Tandklinik i Galten.
Hvem er du?
- Du har primært lyst til at arbejde med børn og unge, men vil også gerne arbejde med ældre
- Du sætter pris på fagligheden, men ved, at ”der er et menneske i den anden ende af tanden”
- Du trives i en uhøjtidelig atmosfære
- Du kan samarbejde med kollegaer, der er anderledes end dig selv
- Du er mødestabil
Hvad tilbyder vi?
- Gode muligheder for efteruddannelseskurser og faglig sparring
- Velbehandlede patienter uden forekomst af behandlingspukler
- En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- En ledergruppe, der scorer højt i medarbejdernes evalueringer
- Lavt sygefravær
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 3. oktober 2024 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler
Onsdag den 9. oktober 2024
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte
- Distriktsleder Lone Edslev Andersen på telefon 60 63 45 22 eller mail lone.e.andersen@skanderborg.dk
- eller overtandlæge Jens Poulsen på telefon 24 59 75 38 eller mail jens.poulsen@skanderborg.dk
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.