Om jobbet – din rolle i udviklingen af fremtidens medarbejdere Er du klar til at tage ansvar for medarbejdernes udvikling og skabe en læringskultur, der løfter performance? Som Talent Developer bliver du en central aktør i at sikre, at vi er en attraktiv arbejdsplads, der sætter nye standarder i hotelbranchen. Vi efterlever værdierne Personlig, Professionel, Passioneret og Legesyg, og disse skal afspejles i vores læringsaktiviteter. Med base både i vores daglige drift og på gulvet vil du arbejde tæt sammen med ledere og teams for at sikre, at alle medarbejdere får de nødvendige værktøjer til succes. Dine primære opgaver vil omfatte:
Træning og oplæring: Faciliter træningsforløb inden for drift, ledelse, kommunikation, feedback og salgsteknikker.
Udvikling af mini-hoteluddannelse: Drive og videreudvikle en intern mini-hoteluddannelse i samarbejde med eksterne uddannelsesinstitutioner.
Supervision og coaching: Være synlig på gulvet og coache medarbejdere i realtid for at sikre løbende læring og forbedring.
Behovsanalyse: Evaluere præstationer i afdelingerne og foreslå tiltag, der optimerer drift og medarbejderengagement.
Projektledelse: Sikre, at lærings- og uddannelsesinitiativer er forankret i hotellets strategi og værdier, og gennemføres effektivt i samarbejde med ledelsen.
Hvordan tænker vi læring i en travl hverdag? I en travl hotelhverdag kan det være en udfordring at sende medarbejdere på flere dages kurser eller at oplære nye medarbejdere grundigt, før de kastes ud i driften. Som Talent Developer vil du sikre en mere tilpasset tilgang til læring, og at træning sker i små bidder, som medarbejderne hurtigt kan anvende i praksis. Træningssessioner integreres i den daglige drift, så læring bliver en kontinuerlig proces, der ikke forstyrrer arbejdsflowet, men tværtimod styrker det. Du vil skabe strukturer, hvor selv korte træningsmomenter og on-the-job coaching gør en forskel og straks kan omsættes til bedre præstationer og gæsteoplevelser. Din måde at gå til mennesker på gør en forskel i rollen Vi leder efter en person, der brænder for at udvikle mennesker i servicebranchen. Du har forståelse for hotel- og driftsledelse og er en hands-on projektleder, der gør læring til en naturlig del af arbejdet, så det styrker både performence og gæsteoplevelser. Du opbygger stærke relationer på tværs af organisationen, og trives med at være tæt på driften og medarbejderne. Du kan have forskellige baggrunde – måske har du startet i en driftsrolle inden for hospitality og siden arbejdet med læring og udvikling af medarbejdere. Eller du kommer fra en People & Culture-stilling, hvor det er vigtigt, at du har indsigt i hospitality-branchen og forstår de særlige krav og dynamikker, der præger vores verden.
Vi søger dig, der kommer med erfaring inden for træning, coaching og medarbejderudvikling, herunder udvikling og implementering af kompetenceplaner samt uddannelsesinitiativer. Du skal have stærke kommunikations- og feedbackfærdigheder og være i stand til at undervise andre i disse. Erfaring med salgstræning er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du er villig til at lære. Du tænker kommercielt og kan integrere dette i træningsaktiviteterne. Derudover har du en løsningsorienteret tilgang og et "can-do" mindset, der sikrer, at du kan drive initiativer fremad med succes.
Vi tilbyder Som vores nye Talent Developer får du en unik mulighed for at udvikle og forme fremtidens talenter i en branche, der altid er i bevægelse, og hvor initiativ og ansvar bliver værdsat. Du bliver en del af et ambitiøs People & Culture team, der alle elsker det vi laver. Det er en nyoprettet stilling, hvor du vil får stor indflydelse på at forme opgaverne og rollen. Vores ambition er at levere en service, der ikke kun opfylder, men også overstiger gæsternes forventninger, med det klare mål at skabe stamgæster. Som en del af ESS Group får du desuden adgang til attraktive personalepriser på vores søsterhoteller i hele Skandinavien. Du bliver samtidig en del af en dynamisk og innovativ virksomhed, smukt placeret ved Øresund. Næste skridt Lyder denne stilling som dit rette match? Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Søg via linket senest den 27. oktober med en kort motiveret ansøgning og CV.
Arbejdssted er Marienlyst Strandhotel. Når vi åbner vores nye hotel Rox Resort i Køge, vil der også forekomme aktiviteter der, i begrænset omfang.
Har du spørgsmål til rollen så ring eller mail Country Manager People & Culture Rikke Bruun på 23 23 66 42 eller rb@marienlyst.dk. Rekruttering af denne stilling foregår i samarbejde med konsulenthuset Ballisager
Er du socialpædagog? Brænder du for bevægelsesaktiviteter og udeliv? Har du andre talenter, du kan sætte i spil i arbejdet med børn og unge inden for specialområdet?