I Visma Data Løn og Pro Løn hjælper vi danske virksomheder med at effektivisere deres løn- og HR opgaver. Du vil få base på vores kontor i af Carlsberg Byen, og din fornemmeste opgave bliver at sikre, at vores kunder oplever toppen inden for personalejuridisk* rådgivning
- kært barn har altså virkelig mange navne. Her kunne i stedet snildt stå HR jura, arbejdsret eller ansættelsesret, men nu fortsætter vi med personalejura for nemhedens skyld. ️
Hvem skal jeg sidde ved siden af?
Du vil blive en del af vores Legal team bestående af fem fantastiske hjerner, der alle lever og ånder for personalejura. Det er måske en journalistisk stramning, men de er i hvert fald møg-dygtige og passionerede omkring deres felt. Vi ser dem tit med hovedet dybt begravet i Svenning Andersen for at finde svaret på en krøllet, juridisk detalje, som de kan levere til en kunde. Deres nørdede hjerner bruges også til at afholde en hulens masse kurser og webinarer for vores kunder.
Selvom de alle har juraen til fælles, er de meget forskellige og bruger hinanden i det daglige til at sparre om diverse problemstillinger De er formentlig også det team, der oftest ses hygge sig sammen - både på kontoret og uden for arbejdstiden
Hvad skal jeg egentlig lave hos jer?
Du skal kort og godt være med til at give vores kunder ro i maven, så de kan fokusere på deres kerneforretning. Det vil mere konkret sige:
- ️ Rådgivning inden for alle dele af personalejuraen både på telefon og skrift
Lettere sagsbehandling - lige fra gennemgang af ansættelseskontrakter til udarbejdelse af opsigelsesdokumenter eller juridiske notater.
Input til nyhedsbreve
Hvad vil få vores arme helt i vejret?
Du ved, hvad det vil sige at rådgive og er glad for at give din viden videre over telefonen.
Du har helt styr på forkortelser som FUL og FBL
Du nyder at være en del af et team, der samarbejder og hjælper hinanden i hverdagen.
Hvis du oven i købet har erfaring med at tale med kunder om personalejuridiske emner, kan vi næsten ikke få armene ned
Vi er først og fremmest mennesker
Hos os er der plads til dig, som du er. Måske elsker du at gå i skjorte, måske føler du dig bedst tilpas i din seneste hoodie fra Copenhell Måske er du en ægte vin connaisseur , måske er du mest bare til pepsi eller cola (som vi iøvrigt har et helt køleskab af på kontoret). Uanset hvad skal der være plads til dig som menneske og også til det, der giver dig energi uden for arbejdet. Vi lover dig også en kollegial arbejdsplads med frokostordning, træningscenter og rigtig god kaffe ️
Det er lige mig, det der!
Alt du skal gøre er at besvare 5 spørgsmål med hvad, der falder dig ind.
Vær så intuitiv som muligt og brug ikke tusindvis af timer på at formulere noget som måske lyder vildt lækkert, men som måske ikke helt siger så meget om, hvem du er som menneske.
Vi behøver ikke at se hverken CV eller ansøgning. Vi arbejder med blind rekruttering, så vi går ikke op i andet end at lære at kende dig som menneske.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen
Vi kører en lynproces og lukker allerede ned for opslaget d. 20. oktober kl 16:00.
Du får at vide d. 23. oktober på mail, om vi tænker du vil passe til stillingen
Vi holder afholder 1. Samtaler den 25. oktober mellem kl 09:00 og 16:00
2. Samtalerne vil komme til at ligge den 29. oktober fra kl 12:00
Det betyder også, at hvis du allerede nu kan se at ovenstående datoer ikke lader sig gøre i din kalender, så er det desværre ikke “meant to be” i denne omgang ✌
Jeg har altså nogle spørgsmål…
It's a two way street, så hvis der er noget konkret ved stillingen, du er nysgerrig på inden, du smider din billet i puljen, er du velkommen til at kontakte Manager Lene Bech på lene.bech@visma.com
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, virksomhedskulturen eller andet, kan du fange People & Culture Specialist Inja Nielsen på inja.nielsen@visma.com
Hvem er Visma Data Løn og Pro Løn?
Visma Data Løn og Pro Løn er eksperter i løn og HR. Sammen skaber vi en enklere hverdag for vores 70.000 kunder, som vi bl.a. producerer over 500.000 lønsedler for om måneden. Vi er en del af Visma-koncernen, som er Skandinaviens førende leverandør af løn- og HR-systemer... og sponsor af verdens bedste cykelhold
Vi håber at byde vores nye kollega velkommen så hurtigt som muligt, så skynd dig at trykke på knappen og besvar spørgsmålene