Ved du, hvad der skal til for at præstere bedst muligt ift. søgemaskinerne? Og drømmer du om at arbejde på et aktualitetsmedie, der ønsker at sætte kvinder på dagsordenen? Så er du måske Womans nye SEO-redaktør.
Woman.dk søger en SEO-redaktør, der vil være med i udviklingen og arbejdet med at gøre os til Danmarks bedste og største kvindesite.
Da vores dygtige redaktør er på vej på barsel, søger vi en ny kollega til et vikariat på cirka et år.
Woman.dk er et aktualitetsmedie, der ønsker at sætte kvinder på dagsordenen med fokus på historier, der har betydning for kvinders hverdag, sundhed og pengepung.
SEO er en vigtig prioritet for Woman.dk, så du får rig mulighed for at styrke dine kompetencer og CV’et med søgemaskineoptimering.
Nogle af dine konkrete opgaver bliver at sikre nyproduktion af SEO-artikler og opdatering af eksisterende indhold.
Du får også ansvar for at fremfinde nye SEO-potentialer til redaktionerne samt vejlede redaktionerne i at skrive med SEO for øje.
Du kommer til at udarbejde søgeordsanalyser samt arbejde med linkbuilding, men du skal også være parat til selv at producere en masse SEO-artikler til Woman.dk, hvor der også produceres indhold til, af vores søstermedier Bolig Magasinet, Costume og Magasinet LIV.
Vi har allerede en SEO-praktikant, som du kommer til at arbejde tæt sammen med, og som du får ansvar for at sætte i gang og coache. Du kommer ligeledes til at arbejde sammen med Woman-, Bolig Magasinet-, Magasinet Liv- og Costume-redaktionen, mens du også har et tæt samarbejde med Bonniers SEO-afdeling.
Vi forventer, at du har erfaring med SEO fx fra et tidligere arbejde, og at du kan skrive veloplagte og velresearchede artikler.
Hos Woman.dk bliver du en del af en ambitiøs og dynamisk redaktion, der altid har det sjovt sammen – også når vi har travlt.
Vi vægter det sociale og et godt arbejdsmiljø meget højt, og vi spiser altid frokost sammen. Der er altid plads til at dele både de faglige og private op- og nedture over en kaffe eller en fredagsøl.
Vi hører hjemme på Strandboulevarden 130, Østerbro, tæt på metro, S-tog og bus. Vi er et stort mediehus med lækker kantineordning, motionsrum, massageordning og forskellige sociale arrangementer.
Send din ansøgning og CV via linket “Ansøg her” hurtigst muligt. Skriv meget gerne om dine erfaringer med SEO i ansøgningen.
Ansøgningsfristen er 29. september.
Vi vil løbende indkalde til samtaler og afslutter rekrutteringen, når vi finder den rette kandidat.
Vores håb er, at du kan være i gang 1. november (eller før). Stillingen er på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost.
Har du spørgsmål til arbejdsopgaverne, kan du kontakte SEO-redaktør Rie Kirkebjerg på riek@woman.dk eller for mere generelle spørgsmål chefredaktør Trine Steengaard på trine.steengaard@woman.dk
Vi glæder os meget til at læse din ansøgning!