Salgskonsulent til Fyn og Sønderjylland søges til Faaborg Pharma A/S
Drømmer du om at skabe udvikling og resultater for et vækstorienteret og ærligt hudplejebrand, der er sat i verden for at give personer med problemhud bedre livskvalitet? Så er en stilling som salgskonsulent hos Faaborg Pharma måske drømmejobbet for dig. Faaborg Pharma søger lige nu en person med et kommercielt mindset, hvis primære arbejde ligger i marken hos de fysiske apoteker og hos Matas, hvor din primære rolle er at følge op på salg og vedligeholde relationer. Mere konkret vil dine arbejdsopgaver omfatte:
Salgskonsulent for Fyn og Sønderjylland
Træning af apotekerpersonale
Opfølgning på salg
Forberede kampagner
Vedligeholde relationer
Passion for relationer og højt salgsdrive: Vi forestiller os, at du har et højt salgsdrive kombineret med en stærk evne til at bygge og fastholde relationer. Og at du besidder et drive, der kan skabe resultater ude på de fysiske apoteker som salgskonsulent. Derudover ser vi gerne, at du:
Formodentligt har en baggrund som materialist, farmakonom eller salgskonsulent inden for hudpleje
Er en erfaren bruger af Office-pakken
At du er en holdspiller med vindermentalitet, som støtter teamet i at nå fastlagte mål
At du har en veludviklet empati, og er god til at lytte
Det er samtidig en fordel, hvis du har kendskab til salg til apotekerne eller Matas. Lønnen består af en fast løn og bonus. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Frank Vibæk på mail: fv@faaborgpharma.dk Ansøgning Send dit CV og en kort ansøgning nu og senest torsdag den 31. oktober . Vi forventer at afholde samtaler løbende og lukker for stillingsopslaget, når stillingen er besat. Forventet ansættelsesstart er hurtigst muligt.