EKC er en del af Søværnets Center for Dataanalyse (SCD), som ligger på Flådestation EKC er underlagt Søværnets Center for Dataanalyse (SCD), placeret på Flådestation Frederikshavn.
EKC er specialiseret inden for Elektronisk Krigsførelse (Radar). Vores dagligdag består i forberedelse til kommende operationer/øvelser, sejlads med søværnets skib, støtte til forsvarets ESM-bærende enheder, ”on the job training”, udvikling af egne sensorer og software, samt samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartner.
EKC er ansvarlig for:
- Indhentning, bearbejdning og analyse af radardata.
- Udvikling og vedligeholdelse af Forsvarets nationale emitter-database (EWare).
- Re-programmering af biblioteker til nogle af Forsvarets ESM-systemer.
- Support og samarbejde med Hæren og Flyvevåbnet.
- Dansk deltagelse i NATO-samarbejdet inden for relevante områder.
- Opdatering af platform database (Skibe, fly, land mm)
- JISR produkter.
Vores fundament er medarbejdere, med høj faglighed og erfaring, der dagligt udvikler og styrker deres analytiske og strukturelle kompetencer inden for elektronisk krigsførelse.
Vi arbejder med begrebet ”frihed under ansvar”, som for os betyder, at vores medarbejder tager ansvar for sig selv og vores organisation.
Vi er en enhed, hvor der bliver lagt stor vægt på familie, sammenhold, nytænkning og gensidig respekt.
Da EKC er placeret i Frederikshavn, er vi klar over, at der for nogen vil være geografiske udfordringer. EKC er åben for at finde en løsning, der dækker alles behov.