Nyuddannede og erfarne studie- og karrierevejledere med lyst til at understøtte det gode studieliv på KU
Vil du bidrage til at øge de studerendes handlekompetence i eget studieliv? Og vil du være en del af et miljø med høj faglighed, og hvor vi tager hånd om hinanden? Så har vi brug for dig! I Sektion Studieliv og Vejledning på SCIENCE ved Københavns Universitet har vi brug for engagerede og selvstændige kollegaer, der har lyst til at være en del af vores dedikerede hold. Vi leder efter empatiske og professionelle kollegaer, som hurtigt er i stand til at skabe tillid i mødet med de studerende Du kan både være nyuddannet og meget erfaren. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt eller den 1. december 2024. Det kan du glæde dig til Du vil blive en del af en sektion, hvor vi er optagede af at understøtte det gode studieliv. Vi har fokus på at møde de studerende, der hvor de er – med deres individuelle og fælles vilkår og drømme til deres studieliv og fremtid. Vi bidrager og hjælper alle hinanden med vores mange fælles arbejdsopgaver. Som kollega hos os kommer du især til at arbejde med: Studie- og karrierevejledning: Du bliver en del af vores team af studie- og karrierevejledere. Her skal du vejlede vores mange studerende om fx trivsel og motivation, uddannelsesregler, studieplanlægning og valg, studietvivl og karriereovervejelser. Det er også hos os, at studerende med behov for særlig støtte får vejledning.
Opgaver inden for et specifikt vidensområde: Vi arbejder inden for fem vidensområder – med hver deres kompetencefelt og opgaver. Som vores nye kollega kommer du til at få dybdeviden og arbejde med konkrete vidensopgaver inden for et af disse områder:
Studiestart og inklusion
Trivsel, studiemiljø og diversitet
Karrierelæring
Kvalitetssikring og metodeudvikling
Vejledningsdrift, herunder Specialpædagogisk Støtte (SPS)
Det leder vi efter Vi leder efter nye kollegaer, som interesserer sig bredt for studielivs- og vejledningsfeltet. Derudover skal vores nye kollegaer
trives i en hverdag med en stor variation af opgaver. I samarbejde med dine kollegaer skal du løfte driftsopgaver med faste deadlines og struktur og mere udviklingsorienterede opgaver, hvor I er idémagerne og dem, der skal få initiativerne ud at leve. Vejledning vil være en stor del af din opgaveportefølje. Det er en opgave, som vi er meget ambitiøse omkring både metodisk og i vores tilgang til målgruppen.
have lyst til at arbejde i en sektion, hvor vi samarbejder meget på tværs både af sektionen, af SCIENCE og af hele KU. Studieliv og Vejledning er et område med mange interessenter, og du får derfor brug for både organisatorisk forståelse og gode samarbejdskompetencer.
Det kigger vi efter i ansøgerbunken Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse og gerne erfaring med vejledning. Derudover lægger vi vægt på, at du
har lyst til at tale med studerende om både det sjove og det, der er svært
kan forstå og formidle regler og rammer, så du skaber overblik for den studerende, både skriftligt og mundtligt
kan vejlede på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
arbejder selvstændigt og systematisk og får dine opgaver ud over rampen
er en holdspiller – klar til at samarbejde og sparre med dine kollegaer
kan navigere i en kompleks politisk styret organisation
trives med at arbejde i et miljø med hastige forandringer, hvor opgaverne er mange og ændrer sig løbende
trives med, at en del din arbejdstid består af vejledningsvagter, som er fastlagt i en vagtplan.
Vi tilbyder
spændende og meningsfulde opgaver, hvor du får ansvar og bliver udfordret
en faglig og udviklingsorienteret arbejdsplads medengagerede og imødekommende kollegaer
et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet.
Det mere formelle
Stillingerne er placeret i Sektion Studieliv og Vejledning, hvor vi er 25 faste medarbejdere, 4 studentermedhjælpere og en sektionschef.
Sektionens primære opgave er at drifte og udvikle studieunderstøttende initiativer og aktiviteter på SCIENCE. Det betyder, at vi arbejder med studie- og karrierevejledning, studiestart og inklusion, kommunikation til studerende og ansatte, trivsel, studiemiljø og meget andet. Sektionen er en del af uddannelsesadministrationen, som har ca. 100 medarbejdere og varetager den daglige administration, drift og udvikling på uddannelsesområdet. Vi samarbejder med vores dygtige kolleger på tværs af administrationen om den løbende udvikling af administrative processer, som har betydning for de studerendes uddannelsesforløb og trivsel. Det skal du vide KU skal til at implementere en ny administrativ reform. Det vil give ændringer og påvirke opgaver. Det vil også give mulighed for at man kan bidrage til at tænke med og sætte sit præg. Ansættelsesforhold Ansættelsen vil afhængig af kompetencer og erfaring være som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i Staten. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Vi har flekstid, men din arbejdstid vil også være bestemt af åbningstider. Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste halve år. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Karen Rønnow på tlf. 35 32 42 58 for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform. Yderligere spørgsmål Du kan ringe med spørgsmål til stillingen til:
Teamleder Sara des Places, tlf. 35330279
Vejledningskoordinator Anne Mette Meier, tlf. 35324283
Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, så send os en elektronisk ansøgning med CV, Uddannelsesbevis samt andre relevante bilag via Jobportalen (tryk på linket "" nederst i opslaget), senest d. 30. september 2024. Vi holder 1. samtaler i uge 41. Der vil også være 2. samtaler.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr. Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Anne Mette Meier
E-mail: amkm@science.ku.dk
Kontakt
Sara des Places
E-mail: sbp@science.ku.dk
Info
Ansøgningsfrist: 30-09-2024
Ansættelsesdato: 01-12-2024
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: SCIENCE Uddannelse
Indhold ikke tilgængeligt på grund af cookie-valg
Du kan ikke se indholdet i dette felt på grund af dine cookie-valg. Klik her for at redigere dine cookie-indstillinger. Kategori: Markedsføring
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available
A postdoctoral position in genome instability in mammalian eggs in the Hoffmann laboratory at the Center for Chromosome Stability, Department of Cellular and Molecular Medicine