Er du altid et skridt foran de nyeste So Me-trends, og brænder du for at skabe engagerende indhold og bidrage til stærke marketingstrategier? Så er du måske vores nye Marketing og So Me Specialist !
Hos Hanstholm Køkken søger vi en passioneret og kreativ person, der kan styrke vores brand gennem innovative løsninger og idéer. Din hovedopgave vil være at planlægge, koordinere og producere indhold til vores sociale medieplatforme. Derudover vil du bidrage til vores website, influencer marketing og PR-indsatser.
Hos Hanstholm Køkken er vi en stolt køkkenproducent fra 1968 beliggende i Thy.
Vi er stolte af vores ophav og søger en kandidat, som også har rødder eller kan se sig selv investere kærlighed i Thy.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Planlægning og eksekvering af organisk og betalt indhold på sociale medier som Facebook, Instagram og Pinterest
- Tekstforfatning og udvikling af content til forskellige platforme
- Assistere med indhold til websitet og produktoprettelser
- Koordinering af materiale til influencers og presse
- Assistere med content og planlægning af nyhedsbreve
- Planlægning og deltagelse i konceptudvikling og events
- Deltagelse i og planlægning af fotoskydninger
- Forskellige marketingopgaver som bestilling af materialer, opdatering af billeddatabase mv.
Oprettelse af landing pages og content på web, Wordpress.
-
Kvalifikationer:
- Solid forståelse for forskellige sociale medieplatforme – særligt Facebook, Instagram og Pinterest
- Detaljeorienteret og struktureret arbejdsmåde
- Kreativ og idérig med en nytænkende tilgang til opgaver
- Selvstændig og ikke bange for at tage ansvar og række ud, når det er nødvendigt
- Erfaring med eller kendskab til In Design, Photoshop og Meta Business Manager er en fordel
- Kendskab til Wordpress er en fordel.
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en kreativ og dynamisk virksomhed, hvor du får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og mulighed for at bringe dine idéer til live.
Der er tale om mulighed for en fuldtidsstilling eller en stilling på 30 timer om ugen.
Interesseret? Send din ansøgning og CV til Kristian Sav Madsen på ksm@hanstholm.com snarest muligt, og bliv en del af Hanstholm Køkken-teamet! Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter så snart vi finder den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lidt om Hanstholm Køkken:
Hanstholm Køkken har siden 1968 designet og produceret skræddersyede, kvalitetsrige køkkenløsninger med fokus på dansk håndværkstradition. Med en passion for æstetik, funktionalitet og tidløst design skaber vi unikke køkkener, der afspejler vores kunders personlighed og behov. Vores filosofi bygger på stærke materialer og kompromisløst håndværk, hvilket gør hvert køkken til en investering for livet.
Hanstholm Køkken er dine drømme, vores håndværk!