Job Opportunities in Denmark


September 12, 2024

WeMarket A/S

Ikast

OTHER


Marketingmedarbejder

Vi søger en ambitiøs E-mail & Marketing Automation Trainee

Brænder du for at arbejde med e-mailmarkedsføring? Er du vild med at lægge strategier, automatisere og optimere for at skabe mest mulig værdi - og er du en haj til at formidle det helt rigtige budskab til målgruppen, når du vil afsætte varer online?
Så er det dig, vi mangler!
Lige nu søger vi nemlig en Trainee til vores E-mail Marketing Team.
I We Market bestræber vi os på at være de allerbedste inden for vores fag - og det forpligter. Vi lægger stor vægt på konstant udvikling og læring, og derfor har vi brug for dig, der har en passion for at blive dygtigere hver dag og er klar til at tage udfordringen op sammen med vores specialistteams.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som Trainee bliver du en del af et fællesskab, hvor vi tror på, at de bedste resultater opstår gennem tæt samarbejde - både internt og med vores kunder. Du kan trygt regne med, at der altid er en kollega klar til at give et godt råd, sparring eller dele deres erfaringer. Samtidig får du dit eget ansvar for opgaver og kunder - så du både lærer faget grundigt og får praktisk erfaring med det samme.
Vores kunder er typisk E-commerce med f.eks. Shopify / Woo Commerce og Klaviyo.
Dine arbejdsopgaver kunne se således ud:
  • Udarbejde kampagneplaner - og overholde dem.
  • Producere e-mailkampagner.
  • Opbygge nye automations.
  • Optimere eksisterende mailflows løbende.
  • Skaffe varme permissions via lead kampagner.
  • Afdække potentialer, som kan skabe mest mulig værdi for kunden.
  • Analysere data og igangsætte indsatser på baggrund heraf.
  • Opfølgning og rapportering til kunder.
  • Inspirere og værne om dine kunder og kollegaer.
Du har selv stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, så hvis du allerhelst vil sidde og nørde fede e-mailkampagner dagen lang, så er det også helt fint.
Hvad vi leder efter:
Bemærk: Vi er åbne for forskellige baggrunde og kompetencer. Kan du tjekke et par af punkterne herunder, så tøv ikke med at søge - vi lærer dig resten, og du får dygtige kollegaer at sparre med!
  • En stærk interesse for E-mail og Marketing Automation.
  • Erfaring med digital marketing eller relevant uddannelse er et plus.
  • Ambitiøs, nysgerrig og altid klar til at lære nyt.
  • En hands-on attitude, når der opstår problemer eller muligheder.
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at ramme målgruppen på tværs af brancher.
  • Ønsket om at gøre en forskel for dine kunders forretning.
Hvad vi tilbyder:
  • Allround oplæring i E-mail og Marketing Automation.
  • En plads på et hold, der vil skabe Danmarks stærkeste marketingkoncept.
  • Ansvar for dine egne kunder - vi stoler på dig!
  • Fleksibilitet i din arbejdsdag - vi tror på work-life balance.
  • En unik mulighed for at arbejde med nogle af de skarpeste marketingfolk i Danmark.
  • Fantastiske kollegaer, der hjælper hinanden og passer på hinanden.
  • Løbende uddannelse og gode karrieremuligheder.
  • En lækker frokostordning, der gør madpakken overflødig.
  • Firmafester og en fed arbejdsstemning.
Når du bliver en del af We Market, bliver du en del af et fællesskab, hvor trivsel, ærlighed og tæt samarbejde er i højsædet. Vi vil have det sjovt, mens vi arbejder, og gå hjem med god energi efter en vellykket dag. Vores medarbejdere scorer højere end landsgennemsnittet ifht. arbejdsglæde.
Lidt om os:
We Market er et digitalt marketingbureau med base i Ikast og Kolding. Vi hjælper et bredt spektrum af lokale kunder, primært inden for E-commerce, med at løfte deres markedsføring. Vores mission er simpel: Vi vil være den bedste investering, vores kunder nogensinde har foretaget.
Læs mere om os og vores værdier her: We Market .
Lyder det som noget for dig?
Send en motiveret ansøgning og CV til karriere@wemarket.dk . Har du tidligere erfaring med e-mail marketing, må du meget gerne inkludere e-mails, du har sat op, hvis du ligger inde med disse.
Har du spørgsmål til Traineestillingen hos We Market, er du velkommen til at kontakte vores flinke Head of Email & Marketing Automation Mette Bjørn Høiby på tlf. 61404633.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Gram Equipment
Lagermedarbejdere til produktionslager

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Assens Kommune
Nye kollegaer til Assens Madservice (fleksjob)

Assens

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 11, 2024

NS ApS
Marketingmedarbejder

Odense

OTHER

View Details