Maria Kringlen vuggestue pædagog.
Maria Kringlen søger pædagog.
Stillingen er pt. I vuggestuen, timeantal taler vi om.
Vi søger en glad, visionær, sprudlende og faglig velfunderet pædagog, som hviler i sig selv. Du skal være glad for dit fag, og have lyst til at undrer dig sammen med dine kollegaer over hverdagsdilemmaer og pædagogik.
Du skal arbejde på stue med 2 kollegaer og 11 børn. Du skal tænke i børnehøjde, børneperspektiv, lærings miljøer og være empatisk som person.
Maria Kringlens vuggestuen har 33 børn, 5 pædagoger, 2 medhjælper, der er ved at uddanne sig til pædagoger, 2 medhjælper og dig – Leder deler vi med vores kollegaer i børnehaven, på Nygade.
I Maria Kringlen tror vi på: OMSORG, rutinepædagogik i hverdagen, styrkelse af barnets selvhjulpenhed, glæde og trivsel.
Vi tror på nærvær og tid til fordybelse og langsomhed; dette gør vi ved at dele børnene i mindre grupper, så det er genkendeligt og nærværende for barnet.
Vi tror på tryghedsskabende, relationskompetence og anerkendende voksne som ser det enkelte barn, så barnet føler sig set og hørt, samt har øje for barnet plads i børnefælleskabet.
Vi er gode til at ændre på strukturer der ikke virker, tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe; hvad kalder de på?
Det overstående er idealet, til tider har vi susende travlt – men bevidstheden om hvad vi alle ønsker for børnene og vores samvær – er ALTID med os.
Vi sætter pris på en god omgangstone i huset, alle skal føle sig velkommen; børn, forældre, kollegaer, bedsteforældre og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et hus med ”liv og glade dage”, med gode kollegaer, en leder på distance, de sødeste børn i Helsingør og en forældregruppe der er seje, og som forholder sig, og er nysgerrige på, deres børns vuggestueliv.
Hvis du har erfaring med at holde forældresamtaler, indkøring af børn, skrive indstillinger, udtalelser, udviklingsbeskrivelser og sprogtrappen, er det en stor
fordel…. men det vigtigste af alt: Du skal være vild med børn!
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #Oplev Helsingor og se selv.