Firmabeskrivelse
Med mere end 3.000 medarbejdere er Deloitte det største revisions- og rådgivningsfirma i Danmark. Vi skræddersyr løsninger på tværs af revision, skat, finansiel rådgivning og consulting.
Drømmer du om en spændende karriere som konsulent i det største revisions- og rådgivningsfirma i Danmark? Og vil du være med til at rådgive nogle af Danmarks største finansielle virksomheder i en afdeling, som er markedsledende inden for compliance, risikostyring og regulatorisk rådgivning? Så er det dig, vi søger!
Vores kunder er bl.a. investeringsselskaber, fonde, banker, forsikrings- og pensionsselskaber.
Stillingsbeskrivelse
Hvad forventer vi af dig?
Vi søger en dedikeret person med gåpåmod, positiv attitude og drive til at blive en del af vores team, og som ønsker at yde juridisk rådgivning til finansielle virksomheder. Stillingen giver mulighed for at arbejde tæt sammen med et dynamisk og erfarent team, der er specialiseret i at levere ekspertrådgivning til vores kunder, når de skal navigere i det komplekse landskab af finansiel lovgivning.
Vores afdeling er præget af selvstændighed og ansvar for egne opgaver, hvorfor dit drive er en afgørende faktor som konsulent, da du skal være proaktiv, afsøge muligheder, tackle udfordringer og levere rådgivning af høj kvalitet til vores kunder.
Hos os vil du hurtigt blive involveret i direkte kundekontakt, hvilket vil udvikle dine evner som rådgiver.
Vores rådgivning og compliancearbejde berører alle emner inden for finansiel regulering, og du vil derfor få en afvekslende og udfordrende hverdag, hvor du konstant vil udvikle dig fagligt såvel som personligt.
Hvad tilbyder vi dig?
Du kan som vores nye kollega forvente at blive en del af et team på ca. 20 medarbejdere fordelt mellem København og Aarhus. Vores afdeling har stort fokus på arbejdsglæde, høj faglighed og personlig udvikling. Du vil blive en del af vores mindre team i Aarhus og have din daglige gang på Aarhus-kontoret. Da vi har opgaver på tværs af landet, vil din daglige interaktion og samarbejde ligeledes være med de øvrige medarbejdere i København. Du kan derfor forvente, at der vil være rejsedage særligt mellem vores kontorer i Aarhus og København.
Vi sætter pris på et socialt sammenhold i teamet og mener, at det skaber et vigtigt afsæt for at levere den bedste rådgivning til vores kunder. Vores afdeling har flere arrangementer, ligesom Deloitte også tilbyder mange forskellige sociale tilbud såsom personaleforening, løbeklub, fodboldhold mv.
I forbindelse med din ansættelse vil du blive tilknyttet en mere erfaren kollega, der vil fungere som coach. Din coach vil hjælpe dig med din faglige og personlige udvikling.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig både i de daglige opgaver og via uddannelse. Du vil derfor også tage del i vores interne uddannelsesprogram, som skal sikre, at du bliver klædt på til rollen som konsulent og rådgiver.