Klinikassistent til den kommunale tandpleje i Faaborg-Midtfyn
Faaborg-Midtfyns kommunale tandplejes filial i Faaborg søger en fuldtidsklinikassistent.
Om dig:
Du er uddannet tandklinikassistent. Du er engageret i dit fag, er glad for udfordringer og er interesseret i at arbejde med børn og unge. Du har lyst til at bidrage til en travl og alsidig hverdag, hvor børnenes tandsundhed er i fokus. Du er ikke bange for at tage ansvar og vil gerne bidrage til udviklingen i tandplejen. Du er fleksibel og vant til at arbejde i et team, hvor man i fællesskab bidrager til at løse dagens opgaver. Du er glad for såvel det kliniske arbejde ved stolen, men har også mod på administrative opgaver. Du prioriterer at bidrage til et godt arbejdsmiljø med en positiv tilgang til driftens udfordringer.
Om os:
Filialen i Faaborg har knap 3500 børnepatienter. Vores team har et bredt erfaringsgrundlag og består af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, sekretærer og flexjobbere. Opgaverne løses i en fælles forståelse af, at vi har en sundhedsfremmende og profylaktisk profil, hvor vi ønsker at understøtte patientens evne til livslangt at opretholde en sund mund. Derfor arbejder vi også med uddelegeringer til klinikassistenter, der er interesseret i kompetenceudvikling og i at arbejde selvstændigt med patienter. Det er ikke et krav at have gennemført eller være interesseret i AOP-moduler, men det vil være en fordel.
Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med velindrettede lokaler og moderne udstyr. Tandplejen bruger TK2 som journalsystem, men det er ikke et krav at have kendskab til systemet, ej heller er det et krav at have erfaring fra børne- unge tandpleje.
Tandplejen har også en stor filial i Ringe, hvor der behandles omkring 8000 børnepatienter. I januar 2025 hjemtager tandplejen opgaven omkring omsorgstandplejen, hvoraf få opgaver vil varetages i Faaborg.
Ansøgningsfrist 12-11-24
Samtaler afholdes på klinikken i Faaborg d. 19-11-24
Start primo januar 2025 eller efter aftale.