Vi søger en social- og sundhedshjælper som har lyst, hjerte og faglighed til sammen med os, at skabe de allerbedste rammer for et godt hverdagsliv for vores beboer på Humlehaven.
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring i din bagage er ikke det vigtigste for os. Det vi vægter, er en, der vil være en del af vores i forvejen dygtige team af medarbejdere og at du vil være med til at skabe gode og hjemlige rammer for vores beboere.
Vi tilbyder 30-37 timer i ren dagvagt med weekend arbejde hver 3. weekend. Der må påregnes en ekstra lørdag eller søndag på 12 uger. Det er også muligt at kombinere med aftenvagter, hvis det ønskes.
Her er din nye dagligdag
Humlehaven er bygget i år 2014 og er Faaborg-Midtfyn Kommunes nyeste plejehjem med plads til 44 beboere i 2 plan. Det er nemt at komme til Humlehaven fra hele Fyn, da vi ligger tæt på motorvejen. Humlehaven er et røgfrit plejehjem.
Huset summer af liv. Her er rigtig mange frivillige og aktivitetstilbud til beboerne de fleste dage i ugen.
Vi arbejder ud fra Eden Alternative Filosofien, der bygger på at skabe en hjertelig og hjemlig atmosfære i trygge omgivelser, samt fremme trivsel og velvære for den enkelte beboer og et godt hverdagsliv, der er værd at leve og herved forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Vi tilbyder et 3 dags undervisningsforløb i Eden Alternative
Vi forventer, at du
Når vi ansætter nye kolleger, er det blandt andet vigtigt for os, at du:
- Brænder for samværet med beboerne, deres pårørende og alle dem, der kommer i huset
- Har lyst til at arbejde med borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, terminale/døende
- Kan trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik
- Har situationsfornemmelse, er fleksibel, er robust, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
- Har stor lyst til at samarbejde med de øvrige kolleger og gøre huset til et dejligt sted for vores elever
- Har gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
Vi kan tilbyde
- En introduktion med mentorordning, så du føler dig godt klædt på til jobbet
- En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum hele døgnet og det tværfaglige samarbejde er i højsæde
- Engagerede kolleger i alle aldre
- Mulighed for faglig udvikling og sparring
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse den 01.12.2024 eller efter aftale
Vil du høre mere om os, om jobbet og dine muligheder?
Vil du høre mere, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte plejehjemsleder Trine Storgaard på tlf. 72 53 46 94 eller mail: trisd@fmk.dk
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest den 24.10.2024 kl. 08.00
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Ansættelsessamtaler
Kandidater udvælges og indkaldes til samtale 28.10.2024 på Plejehjemmet Humlehaven, Humlehaven 1, 5792 Årslev
Reference og straffeattest:
I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG