Handicaphjælper vikar søges til mandlig borger i Kastrup
Jeg er en mand på 47 år, som har brug for hjælp i hverdagen. Jeg er spastisk lammet i arme og ben, og derfor sidder jeg i kørestol. Jeg mangler en ny vikar til mit hjælperhold til opstart hurtigst muligt. Jeg bor i Kastrup, og det er nemt at komme til mig med offentlig transport. Stillingen er ikke på et bestemt antal timer, men du vil primært skulle dække afløsning ved ferie og sygdom på mit team. En typisk vagt er fra klokken 7.00 til 17.00. Vagten starter med at man skal hjælpe mig med at komme op og i bad. Der vil her være opgaver i forbindelse med lettere personlig pleje. Derefter skal man køre mig til arbejde, skole eller hvad jeg ellers har på programmet.
Du må gerne:
Være stabil, nærværende og arbejdsom
Have god humor og et godt humør
Være en jævnaldrende mand (med eller uden relevant uddannelse)
Være formelt påklædt
Kørekort B er et krav.
Lyder dette som et job for dig? Så tøv ikke med at søge stillingen lige her!