Job Opportunities in Denmark


September 16, 2024

Handicapformidlingen

København


Handicaphjælper søges til ca. 24-26 timer ugentligt til mand på Østerbro med BPA-ordning

OMRÅDE: 2100 København Ø

Vil du være min nye hjælper?
LIDT OM MIG:
Jeg er en mand på 55 år, der bor i egen lejlighed centralt på Østerbro ved grænsen til Nørrebro. Der er gode transportforbindelser med både bus, S-tog og Metro. Jeg har sklerose med ekstremt udtalte føle- og lugtforstyrrelser, så selv små, næsten umærkelige berøringer skaber stor smerte eller føleforstyrrelser. Dufte, lugte og parfume kan også medføre et stort ubehag for mig.

Grundet min sklerose er jeg blevet lam og er derfor sengeliggende, og jeg skal have hjælpe til alt. Jeg kan tale, men har nedsat lungekapacitet. Jeg kan derfor til tider være svær at forstå pga. lav tale især for personer, som ikke kender mig. Du vil dog hurtigt lære at forstå mig. Jeg benytter også tegn og mimik, hvis jeg er for træt eller udmattet til at tale. Ellers er jeg kognitivt velfungerende og er humoristisk. Jeg elsker at se nyhedsudsendelser, Facebook, You Tube eller film via streamingtjenester eller spille spil på min i Pad.
Jeg har 2 søde og meget kælesyge katte, så du skal kunne lide dyr og ikke have allergi over for katte.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg er bevilget hjælp hele døgnet. Dine arbejdsfunktioner vil bestå af personlig pleje, forflyttelse (loftlift), madlavning herunder at give mig mad, husligt arbejde, tøjvask mv.

Oplæring vil foregå som kombineret sidemandsoplæring og instruktioner fra mig. I starten vil vi nok dele vagterne op, da en hel døgnvagt kan blive en stor mundfuld for en ny medarbejder
Vi arbejder normalt i 24-timers vagter, hvor du skal stå til rådighed på hele din vagt. Vagterne begynder normalt kl. 08:00, og du vil få 1 vagt á 24 timer ugentligt. Dertil kan komme eventuelle vagter af nogle få timers varighed, da jeg er blevet bevilget ekstra hjælp, således, at der i nogle perioder er 2 hjælpere på vagt samtidig – overlap, badning etc.
Teamet er selvstyrende og dækker hinanden ved ferie, fridage, sygdom osv. Det er derfor ekstremt vigtigt, at du er fleksibel og er indforstået med at tage ekstra vagter i sådanne situationer.
OM DIG:
  • Du er robust fysisk og psykisk. Du besidder en kæmpestor tålmodighed og kan håndtere pludselige humørskift hos borgeren bl.a. grundet smerte
  • Du er en mand, gerne mellem 36–62 år
  • Du er et empatisk og positivt menneske fyldt med energi
  • Du er mødestabil, engageret og ansvarsbevidst
  • Du er indstillet på, at du på jobbet ikke kan bruge produkter, der indeholder dufte, fx parfume, deodorant, skyllemiddel pga. min hypersensitivitet over for dette. Dit tøj må heller ikke lugte af skyllemiddel, parfume, røg etc.
  • Du kan se dig selv i jobbet i lang tid
  • Du er fleksibel ved vagtbytte, ekstra vagter, herunder indforstået med ekstra vagter ved ferie, fridage og sygdom
  • Du må gerne have erfaring med at arbejde om natten
  • Kørekort er ikke et krav
Lyder stillingen som noget du kunne tænke dig, så send din ansøgning vedlagt foto og fortæl, hvorfor jeg skal ansætte netop dig i mit team. Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Michael (supervisor) på telefon 5036 3616.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Høj hygiejnestandard
  • Tåle kat
  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Jævnaldrende hjælper
PRAKTISKE INFORMATIONER:
  • Startdato: Snarest muligt eller efter nærmere aftale
  • Deltid: 24-26 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 10.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Du bliver ansat under BPA-handicaphjælper-overenskomst.

information.
  • Fra 01.01.2009
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200858@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00. Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200858
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør- og specialist på området.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 13, 2024

BPA Support ApS
Handicaphjælper deltid – hos ung kvinde i København.

Valby

OTHER

View Details

September 14, 2024

DE PERSONLIGE HJÆLPERE ApS
Barselsvikar - Handicaphjælper søger til kvinde

Slangerup

OTHER

View Details

September 14, 2024

DE PERSONLIGE HJÆLPERE ApS
Fast vikar - handicaphjælper søges til kvinde

Slangerup

OTHER

View Details

September 13, 2024

A priori ApS
Handicaphjælper søges i 2605 Brøndby

Brøndby

OTHER

View Details

September 18, 2024

FairCare
Handicaphjælper afløser søges!

Lemvig

OTHER

View Details

September 19, 2024

Handicapformidlingen
Ufaglærte handicaphjælpere søges til ny ordning – Hvidovre
View Details

New Jobs from This Company


October 15, 2024

Handicapformidlingen
Hjælper søges til frisk mand – Århus N

Aarhus

View Details

October 14, 2024

Handicapformidlingen
Skal du være Kalle’s nye aflaster/voksenven – Hvidovre

Hvidovre

View Details

October 10, 2024

Handicapformidlingen
SSA´er søges fast til 30 timers stilling – Sindal

Sindal

OTHER

View Details

October 10, 2024

Handicapformidlingen
Ledige stillinger i Team Tusindfryd – Fredericia

Fredericia

OTHER

View Details

September 20, 2024

Handicapformidlingen
Frisk og fleksibel vikar søges til humoristisk kvinde – Ryomgård

Ryomgård

OTHER

View Details