Job Opportunities in Denmark


October 10, 2024

Handicapformidlingen

Fredericia

OTHER


Ledige stillinger i Team Tusindfryd – Fredericia

OMRÅDE: 7000 Fredericia
Er du en frisk, livsglad kvinde med erfaring som hjælper og har du samtidig en positiv holdning til livet, let til grin og er med på lidt af hvert, så er du lige hende vi mangler i teamet
OM TEAM TUSINDFRYD:
Desværre har 2 af mine fastansatte valgt at stoppe af personlige årsager og teamet er derfor i akut mangel på personale, dog venter jeg gerne på de helt rette som har hjertet på rette sted og som kan se sig selv som en blivende del af “holdet”.

Teamet bygger på en åben og lyttede kommunikation, hvor alle holder den gode tone. Der er højt til loftet og alle har mulighed for at byde ind med arbejdsopgaver som de lyster at lave. Jeg lægger vægt på, at det skal være hyggeligt at gå på arbejde, men forventer samtidig gensidig respekt, fairness og en positiv indstilling til livet og lyst til at ville hjælpe til, samt øje for hvad der trænger til en kærlig hånd. Du skal kunne arbejde med frihed under ansvar, have drive og situationsfornemmelse, da der i mit team ikke findes lister med arbejdsopgaver eller udførlige regler om hvordan tingene skal laves. Jeg sætter selv en ære i at gøre tingene så godt som muligt, har radarblik og er detaljeorienteret og forventer det samme af mine ansatte. Du skal huske på, at selvom du er på arbejde, så er du i mit private hjem og må acceptere, at vi ikke altid ønsker ting gjort på den samme måde og at jeg som Lady-Boss har vetoret.
OM MIG:
Jeg er en positiv, farverig og livsglad Qvinde på 53 år, som ynder at påstå, at jeg er født i en forkert æra. Jeg er til glimmer, cocktails, Old Hollywoo d glamour, festlige kjoler og store divaer. Downton Abbey, Herskab & Tjenestefolk og de brølene 20’ere er lige mig.

Jeg er gift og lever sammen med min mand Stephen og vores kat Fillippa. Vi har boet sammen i knap 13 år og været gift i godt 9 år, så vi er en sammentømret lille enhed der har hinandens ryg, samtidig med at vi giver plads til hinandens forskelligheder. Vi lader aldrig solen gå ned over vores vrede. Denne tilgang til livet og tingene, forsøger jeg at overføre til teamet og min ledelsesstil bygger på anerkendende principper, hvor jeg forsøger at se det positive i stedet for det negative. Jeg forstår vigtigheden af at rose, når der er noget at rose for, samt at fremhæve de kvaliteter som personen byder ind med, frem for hvilke mangler vedkommende måtte besidde. Min nuværende og tidligere hjælpere fremhæver bl.a. at ”de aldrig er i tvivl om det de gør er godt nok, for kommenterer jeg ikke på tingene, så er alt som det skal være”.
Som 1½ år fik jeg konstateret børneleddegigt. Den er nu mere eller mindre i bero og jeg er ladt tilbage med en masse følgeskader og afledte sygdomme. Jeg kan kun gå vha. hjælpemidler og ude benytter jeg mig af en manuel kørestol, som skal skubbes af dig.
Jeg er ingeniør inden for produktudvikling samt tilgængelighedskonsulent, så jeg er vant til at tænke ud af boksen og være kreativ og det falder mig naturligt at tage initiativ og ansvar. Jeg ynder at ”tale lige ud af posen”, er kontant og forventer at der er styr på tingene og at det jeg beder om, bliver udført uden en større diskussion. Min nuværende og tidligere hjælpere har sagt at “det er jordens bedste arbejdsplads, med en god atmosfære, hvor man føler sig velkommen og altid kan komme med input og forslag til ændringer”.

LEDIGE JOBS I TEAM TUSINDFRYD:
Da der pt. kun er én fuldtidsansat til min. 3 fuldtidsstillinger, har du mulighed for at byde ind med både timeantal og placeringen af vagter i et rul som kører over 5 uger. Du kan derfor både søge om fuldtid, deltid og fast vikarstillinger så længe du er opmærksom på nedenstående:

For alle stillinger gælder det, at man indgår både i dagvagter og nattevagter. Ud over de faste timer er der mulighed for timer/vagter ved ferie/sygdom, samt ekstra vagter når min mand er væk i forbindelse med arbejde eller fritidsinteresser. Ekstra timerne/vagterne ligger primært i aftentimerne på hverdage eller i dagtimerne i weekenden, hvor jeg pt. kun har hjælp fra min mand.
Ønsker du kun nattevagter/dagvagter, kommer du ikke i betragtning til en stilling hos mig, da det forventes at man er indstillet og indforstået med blandede vagter. Dette fraviges IKKE, men fordelingen af dag kontra -nattevagter kan forhandles.

Arbejdstiden er fordelt på dagvagter af 10 timer (tirsdage 11,5t) og nattevagter af 9,5 timer på hverdage samt nattevagter på 9 timer i weekender.
Dagvagterne:
Man; ons; tors. og fredag kl. 07.30 – 17.30. Tirs. kl. 07.30 – 19.00

Nattevagterne:
Man; tirs; ons; tors. og søn. kl. 22.00 – 07.30. Fre. og lør. kl. 23.00 – 08.00
Der er tale om vågne nattevagter, da jeg skal overvåges og have hjælp til min Bi-PAP maske og derfor er det ikke muligt at tilbyde længerevarende vagter.

Teamet er et såkaldt: ”selvdækkende team”. Det betyder at hjælperne, i et rimeligt omfang, forventes at dække vagter ved sygdom, ferie eller periodevis ændringer i vagtplanen. Dette gælder både dag -og nattevagter. Du skal være opmærksom på, at dit primære arbejdssted er i Fredericia, men at du kan blive bedt om at møde ind andre steder i forbindelse med indlæggelse, weekender ud af huset, ferie mv. Dette varsles i så god tid som muligt.
Når du sender din motiverede ansøgning, bedes du anføre hvor mange timer du ønsker at arbejde samt hvilken fordeling af dag -og nattevagter du fortrækker.
DER ER TALE OM ANSÆTTELSE hurtigst muligt. Min mand eller anden fast hjælper vil, i samarbejde med mig, stå for oplæring. Du skal forvente at møde ind i prøvevagter forud for ansættelsen.

JOBBESKRIVELSE:
Som hjælper hos mig er det vigtigt, at du er et afbalanceret, omsorgsfuldt menneske med empati og teamspirit. Det er vigtigt, at du er struktureret og god til at arbejde systematisk og trinvist. For at jeg skal bruge mindst mulig energi på hverdagens gøremål, så der er overskud til andre ting, er det vigtig at tingene lægges de samme steder hver gang og I som hjælpere gør tingene nogenlunde ens.

Du skal have taget stilling til, om du kan se dig selv i det her job i en længere periode – minimum 1 år – gerne meget længere, inden du sender en ansøgning. Det kræver mange ressourcer, både mine og teamets, at oplære en ny hjælper og før hjælperen har fundet sig til rette og kan rutinerne.

ARBEJDSOPGAVERNE:
Mine hjælpere skal hjælpe mig med praktisk talt alt i løbet af en vagt. Alt hvad du laver i dit eget hjem af praktiske gøremål, som madlavning, rengøring og strygning, skal du som udgangspunkt også lave hos mig. Dertil kommer personlig pleje som hjælp til bad, klipning af negle, sætte hår m.m.m; samt medicindosering og kørsel. Jobbet foregår i mit hjem, til koncerter, fritidsaktiviteter, sociale arrangementer, sygehus og andre ting som jeg kunne få lyst til at deltage i. På sigt skal du også med mig på arbejde og måske hjælpe til når min mand og jeg tager af sted på ferie.

Det er vigtigt, at du og dit valg af arbejdstøj afspejler dette spænd i arbejdsopgaver, så du har bevægefrihed til at kunne hjælpe mig med personlig pleje og de daglige huslige op gaver. Jeg går selv op i, at gøre noget ud af mit udseende og at være præsentabel, hvis jeg har en kontroltid på sygehuset, skal på arbejde eller vil på cafe og spise frokost og jeg forventer det samme af dig.
Ud over ovenstående, skal du bistå mig med opkald, div. bestillinger, udfyldning af skemaer og formularer.
Du skal med andre ord gøre alt det jeg selv ville gøre, hvis mine arme og ben fungerede 100%. Du er således min husassistent, kogekone, konditor, anstandsdame, påklæderske, stylist, privatsekretær og chauffør mv. Dertil skal du vide, hvornår du skal trække dig og være en flue på væggen. Jeg har tendens til at gøre tingene lidt anderledes end andre og du skal være villig til at lære nyt og møde mig med åbent sind. Det forventes, at du er til rådighed, når du er på arbejde, selv har øje for hvad der skal laves og at du kommer inden for få minutter, når du bliver kaldt på.
KVALIFIKATIONER:
  • Kvinde
  • Flydende i dansk (mundtligt & skriftligt)
  • Kan tåle kat
  • Være ikke-ryger (både hjemme og på arbejde)
  • Har kørekort – dette er et ufravigeligt krav (erfaring med automatgear er en fordel)
  • Erfaring fra tidligere hjælperjob evt. som vikar
  • Personer med interesse og evner for madlavning og bagning fortrækkes, da jeg nyder at være i køkkenet, smage til og finde på nye bageopskrifter, opskrifter på juicer mv. Det bliver til stadighed en større del af hjælperjobbet og derfor er det vigtig at du, som jeg, trives i et køkken og gerne vil bruge tid derude
PRAKTISKE INFORMATIONER:
  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid- og fuldtid, efter ønske fra ansøger
  • Sidste frist for ansøgning: 11.11.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 145,55 kr. eller 148,01 kr. ved minimum tre års anciennitet.
information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200936@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: cb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997344 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200936

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Vejle kommune
Planlægger med sundhedsfaglig baggrund til Distrikt Midtby Nord, Vejle

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Gram Equipment
Lagermedarbejdere til produktionslager

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Assens Kommune
Nye kollegaer til Assens Madservice (fleksjob)

Assens

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 20, 2024

Herlev Kommune
2 spændende stillinger i Finans og Opkrævning

Herlev

OTHER

View Details

September 20, 2024

Forsvaret
Rådighedsstillinger – Vi søger to stabsofficerer til I Lokalforsvarsafsnit ved Landsdelsregion Øst

København

OTHER

View Details

September 19, 2024

Egedal Kommune
Hos os er vi fælles om opgaven og hos os arbejder vi med psykologisk tryghed. 2 stillinger i Hyldeblomsten.

Veksø

OTHER

View Details

September 18, 2024

VUC
To vikarstillinger i Frederikshavn i matematik, fysik og idræt

Frederikshavn

OTHER

View Details

September 20, 2024

Landsdelsregion Vest
Rådighedsstillinger – Kommando- og forsyningsbefalingsmand (oversergent) til Totalforsvarsstyrken i Vestdanmark

Skive

OTHER

View Details

October 15, 2024

Center for Handicap
Nyoprettede stillinger som understøttende ledere i Center for Handicap

Holstebro

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 15, 2024

Handicapformidlingen
Hjælper søges til frisk mand – Århus N

Aarhus

View Details

October 14, 2024

Handicapformidlingen
Skal du være Kalle’s nye aflaster/voksenven – Hvidovre

Hvidovre

View Details

October 10, 2024

Handicapformidlingen
Ledige stillinger i Team Tusindfryd – Fredericia

Fredericia

OTHER

View Details

October 9, 2024

Handicapformidlingen
Helt ny ordning søger faste afløser – Karup

Karup

OTHER

View Details

September 20, 2024

Handicapformidlingen
Frisk og fleksibel vikar søges til humoristisk kvinde – Ryomgård

Ryomgård

OTHER

View Details