Dine primære arbejdsopgaver vil være vedligeholdelsesopgaver indenfor det grønne område, hvor vi passer og plejer kommunens forskellige institutioner, bede og naturområder.
Som resten af samfundet har vi større og mere fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Et område vi er stolte over at have været med til at udvikle og forsat ønsker at styrke.
Din profil
Du er uddannet anlægsgartner og/eller har en bred faglig viden indenfor grøn vedligeholdelse og evt. maskinerfaring.
Det er vigtigt at du, som dine kommende kollegaer, er positiv, engageret, har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og både kan og vil tage et ansvar for arbejdspladsen. Du er omstillingsparat og har en god fysik.
Du har IT kundskaber på et rimeligt niveau, da vi bruger flere IT-værktøjer i dagligdagen.
Du skal være villig til at indgå i en vintervagtsordning, og du skal til enhver tid have gyldigt kørekort B.
Derfor skal du vælge os
Rudersdal Kommune er kendetegnet ved at være en dynamisk, udviklende og visionær arbejdsplads, med højt til loftet og plads til at være med til at forme egen hverdag. Vi tilbyder blandt andet flextid, hvor du i samarbejde med dine kollegaer i teamet kan tilrettelægge egne mødetider og arbejdsdagen.
Vi værdsætter og værner om et godt arbejdsmiljø, og du vil få dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og følger 3F’s overenskomst på området.