Har du erfaring med bogholderi og brænder for, at tingene stemmer? Formår du at være selvstændigt struktureret, og har du flair for controller-opgaver og samtidige se økonomien fra et mere overordnet perspektiv gennem analyse? Så er det dig, vi søger til stillingen som controller hos Kildemarken Herberg Ap S. I stillingen som controller vil du referere direkte til virksomhedens CEO.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Daglig bogføring af ind- og udbetalinger
Debitor-/kreditorstyring
Afstemning af bankkonti
Lønkørsel (timelønnede og funktionærer)
- Udarbejdelse og rapportering af måneds- og årsregnskaber
Udarbejdelse af nøgletal og analyser
Optimering af økonomisystemer og arbejdsprocesser omkring økonomi
Understøtte ledelsen i forbindelse med økonomiske beslutninger
Ad-hoc-opgaver
Vi forventer af vores nye kollega, at du har:
Relevant økonomisk baggrund. Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse inden for regnskab, økonomi eller
administration
- Erfaring med bogføring i finans-, debitor- og kreditormodul
Kendskab til, og helst en stor erfaring med e-conomic
God forretningsforståelse
Gode IT-kundskaber, og du skal mestre MS Office-pakken, særligt excel
Analytiske evner og have kendskab til nøgletalsberegning
Positiv tilgang til arbejdsopgaverne og være selvstændigt i stand til at igangsætte og strukturere din arbejdsdag
Ambitioner til at understøtte virksomheden i vækst, og du skal kunne følge med i vores udvikling.
Vi kan tilbyde:
En hverdag, hvor vi står sammen om at få løst opgaverne og har en konstruktiv sparring på tværs. Vi står klar til at byde dig velkommen i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Omgangstonen er uformel og hverdagen er trods travlhed stadig præget af humor og grin. Derudover får du:
En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst
Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø med dygtige kolleger
Konkurrencedygtig løn og arbejdsvilkår
Om os:
Kildemarken Herberg Ap S startede i 2023 som ét herberg med plads til 8 hjemløse i Sæby. Siden er vi vokset til nu at have to huse med i alt 17 pladser. Målgruppen er socialt udsatte, som ikke har tag over hovedet eller som ikke kan opholde sig i egen bolig. Vores opgave er at sikre borgeren den gode overgang til at komme videre i livet, og dette gør vi med en høj grad af faglighed og trygge hjemlige rammer.
Send os allerede i dag din ansøgning samt cv. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, vi har det rette match.
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte visitationskoordinator, Mette Thomsen, på tlf. 25641219 alle hverdage kl. 8-15.
Ansøgningen bedes sendes til hr@kmherberg.dk
We regret to inform you that this job opportunity is no longer available