Job Opportunities in Denmark


October 14, 2024

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus

Kolding

OTHER


Cheflæge til Rygcenter Syddanmark, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt

Er du en ambitiøs og fagligt velfunderet speciallæge i enten ortopædkirurgi, neurokirurgi eller reumatologi? Er du god til at se potentialer, og motiveres du af at kunne sætte dit præg på fremtidens Rygcenter Syddanmark og være ambassadør for rygområdet?

Vi søger en visionær og helhedsorienteret cheflæge, der i et stærkt samarbejde med chefsygeplejersken kan gå forrest i at lede og udvikle en afdeling, hvor velorganiserede patientforløb, patientnær forskning i international klasse og kvalitet i udredning og behandling er i højsædet.

På Sygehus Lillebælt er patienten først ledestjernen i vores måde at bedrive sygehus og ledelse på. Vi er ambitiøse på vores patienters vegne og tror på, at vi skaber de bedste tilbud og patientforløb, når vi både operationelt og strategisk har fokus på, hvad der skaber værdi og betyder noget for vores patienter. Vi skal kunne tilbyde en præcis og personlig behandling samtidig med, at vi giver dem tryghed i deres forløb – og det er en ambition, vi kun kan lykkes med i fællesskab.

Som cheflæge hos os er det derfor vigtigt, at du motiveres af og har evnerne til at lykkes igennem andre. Du er engageret og leverer tydelig ledelse i hele spændet mellem den daglige drift og visionær strategisk udvikling af afdelingen. Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor patientnær og værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget. Afdelingen lægger vægt på et anerkendende samarbejde, en gensidig nysgerrighed og et godt arbejdsmiljø. Du vil både som medarbejder og leder opleve, at rammer, vilkår og værdigrundlag giver særdeles gode betingelser for at sætte patienten først .

Rygcenter Syddanmark varetager visitationen for rygpatienter i hele Region Syddanmark i tæt dialog med Universitetscenter for Rygkirurgi på OUH. Vi undersøger, udreder og behandler subakutte og planlagte kirurgiske samt ikke-kirurgiske rygpatienter, og har mange snitflader i resten af regionen, primærsektoren og til privatpraktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter. Vi forventer derfor, at du er en tillidsskabende og løsningsorienteret samarbejdspartner internt som eksternt, kan skabe følgeskab og understøtte det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Vi øver os hver eneste dag i at blive bedre. Med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel kommer du som leder til at bidrage ind i en udtalt og velstruktureret forbedringskultur. Sammen med chefsygeplejersken skal du have det strategiske overblik og sætte tydelig retning for afdelingens samlede udvikling og komme i mål med igangværende projekter og sygehusets strategiske indsatser. Det kræver, at du er synlig, handlekraftig og kommunikerende i din ledelse, og at du arbejder struktureret og systematisk. Samtidig skal du være med til at styrke den lægefaglige profil inden for både rygmedicin og rygkirurgi, så vi fremadrettet kan være en endnu mere attraktiv arbejdsplads.

Om afdelingen

Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er, på specialistniveau, at udrede, behandle og vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter. Vi modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark, og årligt modtager vi ca. 17.000 nye henvisninger og opererer op til 1.000 patienter. Afdelingen er placeret på Kolding Sygehus og har desuden et rygmedicinsk ambulatorium placeret på Sønderborg Sygehus.

Rygcenter Syddanmark er en afdeling med både rygmedicinsk og rygkirurgisk speciale med ca. 150 medarbejdere. Vi har en bred rygfaglig profil hvor læger, sygeplejersker, kiropraktorer, fysioterapeuter og sekretærer samarbejder om at løse kerneopgaven. Det gode samarbejde på tværs af de to specialer er essentielt for at skabe de bedste og mest smidige patientforløb, og det er noget, vi kontinuerligt arbejder med at styrke til gavn for vores patienter.

I det rygmedicinske speciale er der aktuelt stort fokus på overholdelse af udredningsgarantien og hvilke indsatser og justeringer i driften, der hjælper os med et sikre det. Vi kigger ligeledes på, hvordan vi kan være tilgængelige for vores samarbejdspartnere i almen praksis og primærsektoren, så vi hjælper patienterne til det rette tilbud. Samtidig har vi stort fokus på den konservative og farmakologiske tilgang til den store gruppe af patienter med rygsmerter. I det rygkirurgiske speciale har vi også fokus på at sikre, at vi overholder udrednings- og behandlingsgarantier. Samtidig er vi aktuelt i gang med at implementere endoskopi og nyt navigationssystem på operationsafsnittet – dette med strategien om en minimal-invasiv profil.

Forskning er et højt prioriteret område med stor forskningsaktivitet i begge specialer. Du bliver derfor en del af og skal lede et attraktivt og udviklende forsknings- og læringsmiljø på tværs af mange forskellige faggrupper. Herudover er afdelingen uddannelsessted for mange faggrupper. Vi tillægger det stor værdi, at være med til at forme en god uddannelse til de uddannelsessøgende og på den måde tage et medansvar i at sikre sundhedsvæsenet med gode kommende kollegaer.

Vil du vide mere om afdelingen: Rygcenter Syddanmarks hjemmeside

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning og ansættelse sker efter aftale for lægelig chefer på det regionale område. Der er mulighed for at forhandle lokalløn afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Ansøgningsfristen er den 4. november 2024.

Der afholdes 1. samtaler den 13. november 2024 og 2. samtaler 25. november 2024. Der vil være en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.

Tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Charlotte Birkmose Rotbøl, mail: Charlotte.Birkmose.Rotbol@rsyd.dk , chefsygeplejerske Rikke Bagge Skou, tlf. 40 42 28 85 eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 23 83 57 56.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk

Ønsker du at flytte?

Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 16, 2024

Region Syddanmark
Klinikassistent til tandlægevagten i Region Syddanmark, Esbjerg

Esbjerg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Region Syddanmark
Tandlæge til tandlægevagten i Region Syddanmark, Esbjerg

Esbjerg

OTHER

View Details

September 13, 2024

Kolding kommune
Studentermedhjælper til HR Organisationsudvikling, Kolding Kommune

Kolding

OTHER

View Details

September 13, 2024

Salling Group
Tælleholdsleder - Kolding

Kolding

OTHER

View Details

October 12, 2024

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
Overlæge i Rygmedicin, Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt

Kolding

OTHER

View Details

October 11, 2024

Børne- og Ungdomspsykiatri, Sydjylland Ambulatorie
Læge i introduktionsstilling søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Esbjerg

Esbjerg

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


October 14, 2024

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
Cheflæge til Rygcenter Syddanmark, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt

Kolding

OTHER

View Details

October 14, 2024

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
Region Syddanmark søger tyrkisktolk til barselsvikariat

Kolding

OTHER

View Details

October 11, 2024

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
Klinisk sygeplejespecialist til Kvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus

Kolding

OTHER

View Details

October 11, 2024

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
Produktionskoordinator

Kolding

OTHER

View Details

October 11, 2024

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
Ledende overlæge til Karkirurgi

Kolding

OTHER

View Details