Klinikassistent til tandlægevagten i Region Syddanmark, Esbjerg
Vil du være med til at drive tandlægevagten i Region Syddanmark?
Tandlægevagten i Region Syddanmark søger en erfaren klinikassistent til at betjene vores vagtordning i Esbjerg.
Vagten blev etableret i 2006 og har fungeret siden med ca. 25 klinikassistenter og 15 tandlæger tilknyttet vagtordningen på vores klinikker i Esbjerg, Kolding og Odense.
Vagten yder akut tandlægehjælp til voksne og børn i form af smertebehandling og behandling i forbindelse med mindre tandskader, fyldninger m.v. Vagten skal som udgangspunkt være åben fra kl. 10 til 12 på lørdage, søn- og helligdage samt jule- og nytårsaftensdag. Patienter, der møder op inden for dette tidsrum, skal behandles, så du kan forvente arbejdstid udover åbningstiden. Telefonen betjenes af klinikassistenter fra klinikkerne i Odense, Kolding og Esbjerg fra kl. 9-12.
Vagten i Esbjerg bemandes efter en vagtplan, hvor der på skift er 1 tandlæge og 1 klinikassistent pr. vagt. Der udarbejdes vagtplan for 26 uger ad gangen, så du i god tid kender dine vagter. Der tages hensyn til den enkeltes ønsker ved vagtplanlægningen, og der er desuden mulighed for at bytte vagter personalet imellem.
Ansøgere med erfaring i akutbehandling og brug af al dente vil blive foretrukket.
Lønnen er fastlagt i en aftale mellem HK og regionen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, herunder arbejdstid og aflønning, er du velkommen til at kontakte tandfaglig sagsbehandler Heidi Feldt Jepsen på tlf. 20 49 63 45 eller mail hej@rsyd.dk.
Vil du være med til at sikre patienter et tilbud om akut tandbehandling uden for normal kliniktid, hører vi gerne fra dig 30. oktober 2024 .
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 45.
Ved ansættelse i Tandlægevagten i Region Syddanmark vil der blive indhentet børneattest.