Barselsvikar til undervisning i Sustainable Fashion Tech
Vil du være med til at uddanne fremtidens Sustainable Fashion Tech designere, der er med til at udvikle en branche i forandring? Som vores barselsvikar på KEA Design vil du undervise på uddannelserne Designteknolog og top-up professionsbacheloren i Design & Business på studieretningen Sustainable Fashion Tech samt på fællesdelen i Design, Teknologi & Business. Studieretningen Sustainable Fashion Tech er målrettet design og produktudvikling af beklædning med vægt på at arbejde forretningsorienteret med et ansvarligt og cirkulært fokus. Sammen med dine kolleger i undervisningsteamet vil du tilrettelægge og gennemføre undervisningen på uddannelserne Designteknolog og top-up Professionsbacheloruddannelsen i Design & Business, så de studerende får teoretisk og praksisnært indblik i fagområderne:
Design
Produktudvikling
Materialekendskab
Teknologi
Kommunikation
Bæredygtighed og cirkulær økonomi
Som underviser på KEA Design bliver du en del af en visionær uddannelsesinstitution, hvor det værdsættes, at du bringer din stærke faglighed og erfaring i spil. Du bliver en del af et videnmiljø med høj faglighed og gode muligheder for sparring og networking. Der er tale om en fuldtidsstilling og du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt- eller lektorvikar omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst. Læs mere om at blive underviser på KEA på kea.dk/job . Vi håber at du kan starte i stillingen snarest og glæder os til at byde dig velkommen i teamet. DIN BAGGRUND OG KOMPETENCER
Du har som udgangspunkt en uddannelse som konstruktør / produktudvikler / designer på bachelor- eller kandidatniveau med erfaring fra modeindustrien med fokus på konstruktion og produktudvikling. Du er optaget af den teknologiske udvikling i modebranchen og er selv bruger af flere digitale værktøjer i udviklingsprocessen.
Det er et krav, at du kan arbejde i Clo3d, da undervisning i dette er en essentiel del af barselsvikariatet. Du skal have viden om og erfaring med:
Design og produktudvikling af beklædningsprodukter
Materialer
Prototyping – analogt og digitalt (Clo3d)
Formgivning, konstruktion, syteknik og drapering
Anvendelse af teknologi, herunder bl.a. Adobe Photoshop og Illustrator, PDM-systemer (eks. Delogue), AI som f.eks. Firefly
Værdikædeforståelse, kommunikation og produktion.
Uddyb gerne i din ansøgning inden for hvilke af områderne, du har dine stærkeste kompetencer. Det vil være et plus, hvis du har arbejdet med undervisning eller formidling på en videregående uddannelse, men det er ikke et krav. ER DU KLAR TIL NYE UDFORDRINGER HOS KEA? Søg stillingen ved at klikke på Ansøg-knappen nedenfor. Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer. Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2024, men vi indkalder løbende til samtaler, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Annette Havkær på telefon 5183 8090 eller på ah@kea.dk. På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Der er tale om en fuldtidsstilling og du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt- eller lektorvikar omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst. Læs mere om at blive underviser på KEA på kea.dk/job .