Spændende praktikplads indenfor turisme og oplevelsesindustrien! - First Camp Danmark
Få en spændende praktikplads med fede, ansvarsfulde og udviklende arbejdsopgaver, at skrive på dit CV og samtidig få en masse socialt samvær, lære nye mennesker at kende! Arbejdsopgaver som praktikant ved First Camp Danmark kan bestå af:
Receptions arbejde
Servicering og værtskab
Aktiviteter for gæster
Planlægning og afvikling af arrangementer
Konference og events
B2B salg – First Camp Smart Stay for virksomheder
Analyse af interne processer
Kvalitet og gæste undersøgelser/analyse
Marketing og branding
Forberedelser og arbejde MEGET med at løfte ”gæsteoplevelsen / gæsterejsen”, både når det kommer til de fysiske rammer og træne personale, samt vores arbejdsrutiner.
Som praktikant på First Camp får du ansvar og skal du være klar til at træde til hvor det behøves. Det vi ønsker af dig: Som person har du altid hjertet med i dit arbejde, du er selvstændig, engageret og tør at tage dine egne initiativer og handle, når du ser, at der er brug for at noget gøres. Du er en holdspiller. Du arbejder struktureret, er altid godt forberedt og kan ”rulle ærmerne op”, når det er nødvendigt, og du kan lide når der sker meget på en arbejdsdag. Du skal være i stand til at kommunikere uden besvær på dansk og engelsk for at kunne tage imod arbejdsinstruktioner og imødese vores internationale gæster. Moments of happiness for the many people er, hvad vi arbejder for hver dag på First Camp Hasmark Strand. Gæstens oplevelse kommer altid først. Derfor ønsker vi, at alle vores kollegaer skal være drevet af at skabe merværdi, ikke kun for vores gæster, men også for hinanden.
Hvad tilbyder vi vores medarbejdere?
Hos os får du mulighed for at vokse og lære nyt, imens du har det rigtig sjovt. Vores fælles værdier styrer vores hverdag, og hvordan vi er overfor hinanden: We Care: Vi holder af hinanden, vores gæster og naturen We Have Fun: Vi har det sjovt på arbejdet og har et glimt i øjet både internt og med vores gæster We Simplify: Vi vil altid forsøge at forenkle, hvordan vi arbejder med hinanden og vores gæster for at kunne fokusere mere på det. We Deliver Results: Alt, hvad vi gør, skal give vores ejere gode resultat og vores gæster gode oplevelser. Vi er et stærkt team og ønsker at drive vores camping med team orienterede kolleger, der ønsker at være med til at bygge videre på vores succeshistorie.
Vilkår Arbejdstid per uge 37 timer pr uge i gennemsnit (eller i følge aftale med dit studiested)
Læringsmål: Viden Den studerende skal:
have udviklingsbaseret viden om professionens og praktikstedet praksis og anvendt teori og metode.
kunne reflektere over virksomhedens metoder og praksis set i relation til den på uddannelsen anvendte teori.
Færdigheder: Den studerende skal kunne:
anvende virksomhedens metoder og redskaber og mestre de færdigheder, der knytter sig til praktikstedet og hospitality-erhvervet.
vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og indsamle data på bagrund heraf og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller til problemstillingerne.
formidle de faglige problemstillinger og løsningsmodeller til kollegaer og samarbejdspartnere.
Kompetencer: Den studerende skal:
kunne håndtere komplekse, udviklingsorienterede arbejdsopgaver.
selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i virksomheden og påtage sig ansvar.
identificere egne faglige og personlige læringsbehov under praktikforløbet og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til virksomheden.