Job Opportunities in Denmark


October 10, 2024

Center for Digital Psykiatri

Odense

OTHER


Vil du være med til at styrke trivslen blandt unge i Region Syddanmark?

Mindhelper.dk er et digitalt univers for unge om mental trivsel.

Vi tilbyder en bred vifte af ressourcer, herunder online-forløb, appen “Ro”, podcasts og artikler om emner som kærestesorg, ensomhed, stress og angst – alt sammen med det formål at forebygge mistrivsel.

Vi har netop fået midler til et spændende projekt i 2025-2026, hvor vi skal udvikle og udbrede vores tilbud, så endnu flere unge i Region Syddanmark kan få gavn af dem.

Derfor søger vi en engageret kollega, der skal besøge ungdomsuddannelser i hele Region Syddanmark og præsentere vores tilbud for unge, studievejledere, lærere og andre ressourcepersoner.

Dine opgaver bliver bl.a. at:


  • Udvikle et koncept for besøg på ungdomsuddannelser i samarbejde med kolleger i Mindhelper-teamet, og løbende evaluere og justere det baseret på erfaringer og feedback.
  • Planlægge, strukturere og gennemføre besøg på ungdomsuddannelser, hvor du præsenterer vores indhold for elever, studievejledere, rektorer, elevråd m.fl.
  • Opbygge og vedligeholde netværk med studievejledere og andre ressourcepersoner, samt støtte dem i at integrere vores tilbud i deres arbejde.
  • Indhente input fra unge og studievejledere til, hvordan vi kan forbedre vores eksisterende tilbud og udvikle nye løsninger, der matcher deres behov.
  • Holde oplæg om Mindhelper for elever og personale, samt facilitere undervisning og workshops baseret på vores forskellige tilbud.
  • Følge op på besøg ved at kontakte studievejledere og andre ressourcepersoner, og opfordre dem til at tilmelde sig vores nyhedsbrev eller bestille trykte materialer om vores forskellige tilbud.
Om dig
Måske er du kommunikationsuddannet, men det kan også være at du har en baggrund inden for undervisning, vejledning, folkesundhedsvidenskab eller lignende.

Det vigtigste er, at du er en dygtig og troværdig formidler både mundtligt og skriftligt, der med overbevisning og begejstring kan fortælle elever og ansatte på ungdomsuddannelser om vores forskellige tilbud. Fx. på en morgensamling med 300 elever.

Har du erfaring med at undervise og eventuelt holde oplæg om mental trivsel for unge, så er det en fordel.

Herudover er det vigtigt, at:


  • Du er systematisk, så du kan planlægge og strukturere besøgsrunden med sikker hånd.
  • Du er udadvendt, initiativrig, tillidsvækkende og god til at skabe relationer - både til unge og voksne på ungdomsuddannelser.
  • Du er god til at opfange ønsker og behov og spotte muligheder for, hvordan vi kan udvikle og udbrede Mindhelper.dk, så tilbuddet kan gøre en endnu større forskel.
  • Du har kørekort og er klar på at tilbringe mange timer på de syddanske landeveje - herunder også at overnatte på hotel, når det er mest hensigtsmæssigt.
  • Du har blik for, hvordan vi kan udvikle og optimere vores besøgskoncept, så vi får mest muligt ud af besøgene.
Rent praktisk så skal du køre ud til ungdomsuddannelser i hele regionen. Center for Digital Psykiatri stiller en bil til rådighed, der skal hentes og afleveres ved vores kontor i Odense C.

Lidt om Mindhelper

Mindhelper-teamet består af en god blanding af kommunikationsfolk, webspecialister og psykologfaglige kolleger. Vi er ambitiøse og drevet af et stærkt ønske om at gøre en forskel for unge, men vi husker også at hygge os, grine og støtte hinanden.

Vi arbejder aktuelt på et redesign af Mindhelper.dk.

Projektet er forankret i Center for Digital Psykiatri, der er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Der er tale om en foreløbig 2-årig stilling.

Dit arbejdssted bliver Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense C.

Vi forventer, at du kan starte hos os den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder på Mindhelper Jakob Mejlholm på telefon 24 79 79 30 eller jakob.mejlholm@rsyd.dk

Søg stillingen
Ansøgningsfrist er torsdag den. 7. november 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 14. november 2024 hos Center for Digital Psykiatri på adressen Heden 11, 5000 Odense C.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Udskærer i Sønderborg

Sønderborg

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Buffet Manager i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


October 13, 2024

Tårnby Kommune
Vil du være med til at skabe nye muligheder for borgere på vej mod arbejdsmarkedet? Bliv en del af Team Job og Ressourcer!

Tårnby

OTHER

View Details

October 14, 2024

Gentofte Kommune
Vil du være en del af vores empowerment-orienterede team?

OTHER

View Details

October 14, 2024

Furesø kommune
Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og familier i Furesø kommune- så er der en mulighed nu!

OTHER

View Details

October 14, 2024

Værløse Fodterapi v/Henriette Rosenørn-Due
Skal du være min nye kollega

Værløse

OTHER

View Details

October 11, 2024

Uddannelsesteam
Vil du være social-og sundhedshjælperelev i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Kongens Lyngby

OTHER

View Details

October 14, 2024

Handicapformidlingen
Skal du være Kalle’s nye aflaster/voksenven – Hvidovre

Hvidovre

View Details

New Jobs from This Company


October 15, 2024

Center for Digital Psykiatri
Product Owner til Center for Digital Psykiatri

Odense

OTHER

View Details

October 10, 2024

Center for Digital Psykiatri
Ekspert i brugercentreret design? Skab digitale værktøjer til at styrke unges mentale trivsel

Odense

OTHER

View Details