Vi søger en ufaglært medarbejder til et respiratorisk team i København SV
Vi søger en ufaglært medarbejder til et respiratorisk team i København SV
Drømmer du om at gøre en stor forskel for et andet menneske? Er du klar til nye udfordringer ? Så søger vi lige nu en ny teammedarbejder til vores respiratoriske team i Sydhavnen.
Om stillingen: Vi søger en medarbejder til at arbejde 8-timers vagter hos en mand i midten af 50'erne med ALS. Han bruger en talecomputer, da han ikke længere har verbalt sprog. Musik er hans store passion og fylder meget i hans hverdag, så mange af dine timer vil blive tilbragt sammen med ham i stuen. Familien er en vigtig del af hans liv og besøger ham ofte. Når familien ønsker privatliv, er der et hjælperværelse til rådighed for dig. Det er hans hustru, der i samarbejde med hjemmeplejen varetager pleje og forflytninger. Din opgave vil udelukkende være respiratorisk pleje og overvågning .
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdstider:
Deltid på 20-25 timer om ugen
8-timers vagter
Primært dagvagter
Aften- og nattevagter kan forekomme
Alle vagter er vågne vagter
Opgaver:
Respiratorisk pleje og overvågning
Deltagelse i borgers daglige rutiner
Om dig:
Du er ufaglært
Du er omsorgsfuld og ønsker at arbejde én-til-én med en borger
Du er mødestabil og fleksibel
Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Du er empatisk og har gode samarbejdsevner
Du er nærværende, rolig og rummelig
Vi tilbyder:
En fast stilling med arbejdsplan fire uger frem
Omfattende oplæring i respiratorisk pleje, så du føler dig tryg i opgaverne
Et tæt samarbejde med borger, teamleder og kollegaer i det respiratoriske team
At arbejde i et team hos Activ Care:
Når du bliver ansat i et team hos Activ Care, er det sammenligneligt med en fast stilling. Du får en teamleder og kollegaer, og sammen skal I skabe de bedste rammer for borgeren.
Du vil få en fast vagtplan, der strækker sig fire uger frem. Dine vagter kan som udgangspunkt ikke aflyses, som man måske kender det fra andre vikarstillinger. Arbejdet foregår i borgerens eget hjem, hvilket kræver respekt og tilpasning, da der kan være familie til stede, som du også skal samarbejde med.
Som ansat har du naturligvis tavshedspligt både i forhold til borgeren og dine kollegaer.
Hvordan ansøger du?
Send din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside . Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulenterne på tlf. 70 20 86 00 eller på e-mail blivvikar@activcare.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig