Job Opportunities in Denmark


September 20, 2024

Justitsministeriet

København

OTHER


Vi søger en presse- og kommunikationschef, som kan omsætte politiske dagsordner til fængende nyheder og stå i spidsen for arbejdet med vores strategiske kommunikation

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er et nyoprettet ministerium, hvor man har samlet ansvarsområder fra en lang række ministerområder, som relaterer sig til samfundets sikkerhed og robusthed. Formålet er at tænke beredskab på tværs, og opgaven består i at forebygge, modstå og håndtere trusler og kriser, der udfordrer det danske samfunds grundlæggende funktioner – eksempelvis cyberangreb, sabotage, spionage, hybride angreb og ekstreme vejrhændelser.

Presse- og kommunikationschefens opgaver og ansvar
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger en presse- og kommunikationschef til at lede et team af medarbejdere, som skal betjene ministeren og ministeriet. Som presse- og kommunikationschef er du ansvarlig for det daglige pressearbejde samt ministeriets eksterne og interne kommunikation.

Vi tilbyder en stilling, hvor du får lov at præge et centralt og meningsfyldt politikområde i hastig udvikling. Vi er en helt ny arbejdsplads med dedikerede og engagerede medarbejdere, der arbejder på at udvikle løsningen af kerneopgaven og for at sikre et mere robust samfund.

Dine vigtigste opgaver bliver at:


  • Rådgive ministeren og ministeriet i sager vedrørende presse
  • Udvikle ministeriets eksterne og interne kommunikationsindsats
  • Servicere pressen og sikre en proaktiv tilgang
  • Sikre høj kvalitet og professionel håndtering af de daglige presseopgaver
  • Styrke og understøtte den faglige udvikling af medarbejderne i teamet
  • Dyrke det gode og konstruktive samarbejde med såvel interne kolleger som eksterne samarbejdspartnere
Som personaleleder for dit team skal du være faglig sparringspartner og sikre opgaveløsning af høj kvalitet til tiden. Samtidig skal du sikre god trivsel, engagement og motivation.

Du vil indgå i departementets chefgruppe.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssigbaggrund, som f.eks. journalist, cand.comm., cand.scient.pol. eller lignende, og interesserer dig for samfundets sikkerhed og beredskab. Det er vigtigt for os, at du har erfaring med at skabe synlige resultater og gå proaktivt ind i de muligheder, der viser sig.

Derudover forestiller vi os, at du:


  • Har solid erfaring med presse- og kommunikationsarbejdet fra centraladministration eller en anden politisk ledet organisation – alternativt er du en erfaren journalist
  • Interesserer dig for kommunikation på tværs af kanaler og platforme
  • Har en stor kontaktflade til medierne og kender mediernes arbejdsrytme
  • Arbejder struktureret og langsigtet
  • Har politisk tæft og god forståelse for arbejdsrytmen på Slotsholmen
  • Bevarer overblikket – selv i pressede situationer
  • Skaber gode relationer internt såvel som eksternt
  • Har fokus på at skabe god trivsel i dit team
Som leder har du en anerkende og motiverende ledelsesstil og prioriterer ledelse, faglig sparring og konstruktiv feedback højt.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø præget af uformel tone, åben kommunikation og samarbejde.
Vi har en travl hverdag, og der må påregnes spidsbelastningsperioder og arbejde på skæve tidspunkter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt.
Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomsten for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement, Slotsholmsgade 12, 1218 København K.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde en sådan under hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger
Der kan indgå test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kontorchef Kathrine Mariager Andersen på telefon 91337101.

Din ansøgning
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 3. oktober 2024. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Latest Job Opportunities


October 16, 2024

Byggehuset Danmark
Erfaren Tømrer søges til spjæld og renoveringsprojekter i Vejle.

Vejle

OTHER

View Details

October 16, 2024

Salling Group
Kasseassistent under 18 år - Odense

Odense

OTHER

View Details

October 16, 2024

OK-Fonden
Tilkaldevikarer til OK-Fonden Vonsildhave

Kolding

OTHER

View Details

October 16, 2024

Sunset Boulevard
Servicemedarbejdere deltid/fuldtid under 18, (Sønderborg)

Sønderborg

OTHER

View Details

October 16, 2024

Restaurant Flammen
Køkkenchef i Sønderborg

Sønderborg

OTHER

View Details

Similar Jobs


September 9, 2024

Circle K
Kalder alle supersælgere! Circle K Horsensvej i Vejle søger deres nye deltidssælger på ca. 15 timer

Vejle

OTHER

View Details

September 9, 2024

Greve Kommune
Mosedeskolen søger pædagog

Greve

View Details

September 10, 2024

PM Byggeservice
Søger all-around Murer til spændende opgaver i Risskov

Risskov

OTHER

View Details

September 9, 2024

CHANGE - Thisted
Change Thisted søger deltids- Personal Shopper

Thisted

OTHER

View Details

September 9, 2024

ShipShip ApS
ShipShip søger Account Manager / Onboarding Specialist

Køge

OTHER

View Details

September 10, 2024

Tømrer Centralen
Søger erfaren Tømrer til spændende tagarbejde i Glamsbjerg

Glamsbjerg

OTHER

View Details

New Jobs from This Company


September 18, 2024

Justitsministeriet
Justitsministeriet søger en stabschef til Nordjyllands Politi

Aalborg

OTHER

View Details