Har du lyst og mod til at pleje og yde omsorg for andre mennesker? Kan du sætte dig ind i andres situation og behov? Formår du at arbejde ud fra borgerens ønsker og kan tage initiativ? Så er en Social- og sundhedsuddannelse noget for dig!
Social og sundhedshjælperuddannelsen er en erhvervsuddannelse der veksler mellem skole og praktik, hvor du får løn under hele uddannelsen. Skoleundervisningen foregår på social – og sundhedsskolen SOSU H i enten Brøndby, Gladsaxe eller Herlev.
Praktikuddannelsen foregår i hjemmeplejen på plejecentre.
Som social- og sundhedshjælper arbejder du på plejecentre, i hjemmeplejen og på dag- og aktivitetscentre. Social- og sundhedshjælperen bistår borgeren med omsorg, pleje og praktiks hjælp. Der er fokus på at støtte og motivere borgeren til at hjælpe sig selv mest muligt og skabe struktur i hverdagen. Social- og sundhedshjælperen er den røde tråd i borgerens liv.
Hovedforløb til social- og sundhedshjælper varer 1 år, 2 måneder.
Vallensbæk Kommune
Hjemmeplejen i
I
Adgangskrav
Hovedforløb til social- og sundhedshjælper er for dig, der har bestået Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedshjælperuddannelsen. Hovedforløbet på social- og sundhedshjælperuddannelsen har forskellig længde afhængig af, om du er under eller over 25 år. Læs mere om uddannelsen, adgangskrav og varighed på SOSU H´s hjemmeside.
Uddannelsen er tilrettelagt med 37 timer pr. uge.
Praktikuddannelsen består overvejende af dagvagter, men aften- og nattevagt samt søn- og helligdage kan forekomme.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Lønnen som Social- og sundhedshjælperelev (pr. 1. januar 2025):
Elevlønnen for elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen er 13.361,39 kr.
Er du over 25 år og med min. ét års relevant erhvervserfaring (1.248 timer) inden for de sidste fire år, kan du søge om voksenelevløn, der udgør ca. 24.220 kr./md.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Heidi Stenberg på tlf.: 4797 4114 eller 2488 0909.
Ansøgningsfristen 3. oktober 2024 - med opstart januar 2025 (uden godskrivning).
Straffeattest
I