Deadline er et af DR’s researchtunge, dagsordensættende tvformater. Du får masser af erfaring med at opspore kilder og identificere vinkler på komplekse emner og store værdidebatter.
Om os: Du bliver en del af en redaktion, der både arbejder med korte deadlines og i længere forløb, med en ambition om selv at sætte en dagsorden.
På Deadline-redaktionen jagter vi altid skarpe, velformulerede analytikere, kulturpersonligheder, magthavere og meningsdannere, der præger dagens og tidens nyhedsbillede.
Arbejdsopgaver: Du får bl.a. mulighed for at finde nye kilder, bidrage til diskussionerne om de store trends i tiden og skaffe baggrundsmateriale til værter og journalister.
Vi er en levende redaktion med engagerede redaktionsmøder, og vi glæder os til også at høre din mening.
Som praktikant på Deadline får du både mulighed for at prøve kræfter med research, forinterviews og idéudvikling.
Vi forventer, at du er velorienteret, udadvendt og klar til at tage ansvar.
Vi glæder os til at åbne vores verden for dig og til at nyde godt af den faglige viden, du har med fra din uddannelse.
Praktikken er ulønnet, strækker sig fra den 3. februar, 2025 til 31. juli 2025 og foregår i DR Byen, som har metro lige til døren.
Ansøgningsfrist:
Mandag den 14. oktober. Vi holder samtaler umiddelbart efter.
Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.
Du er velkommen til at skrive, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan kontakte ledende redaktør, Jonathan Kargaard på jonk@dr.dk.
Det er en forudsætning, at praktikken er meritgivende med med 30 ECTS-point. DR skal have dokumentation fra uddannelsesinstitutionen før aftale om praktik kan indgås. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller studerende fra andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet